NATUR GITTE: Planteopgave

Planteopgave.

Planter i naturen formerer sig på flere forskellige måder. De fleste laver blomster og går i frø : frøplanter.
Frø er plantens måde at formere sig på, for at sikre dets afkom de bedste chancer for at vokse et nyt sted.

Frøplanter deles i to grupper: de nøgenfrøede, som er nåletræerne, som danner kogler ned nøgne frø og dækfrøede , som er frø der er beskyttet af frugtkød el. skal.

Andre plantegrupper formerer sig via vindbårne sporer.

Blomsterne bestøves med hjælp, det foregår på mange forskellige måder: Via dyr, vind, og i sjældnere tilfælde vand. Pollenkornene med sædceller transporteres fra en blomst over til en blomst på en anden plante af samme art. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

5. Frø fra naturen:

1. Hestekastanje.
Kastanjetræet formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet via insekter og går i frø. De er
dækfrøede, dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde skallen om kastanjen. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Hestekastanje fundet under et kastanjetræ. Kastanjen var begyndt at spire.

Hestekastanjen plantede jeg i en potte og satte den op af sydmuren på huset.

Jeg fandt nogle hestekastanjer der var begyndt at spire, så derfor valgte jeg at komme dem i en potte og stille dem udendørs for at de kunne blive i så naturligt et klima som muligt. Tiden gik og der skete ikke noget, så de rykkede ind i stuen og så gik det hurtigt efter et par dage spirede de frem.

Aftenen inden var den lige brudt igennem og næste morgenstund stod den rank.

Efter godt 14 dage står kastanjen med en hel krans af blade, de folder sig ud som "en hånd"

Voksested

Hestekastanie foretrækker en vokseplads med god næringsrig jordbund og ikke for vindudsat.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/hestekastanie/

Kredsløb/økosystem over hestekastanjen

2. Agern.

Egetræet formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet ved hjælp af vinden. Egetræets blomster er ikke ret store. Der findes både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomsterne hænger i lange rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor. Hunblomsterne er røde og er så små, at de kan være svære at få øje på. Hunblomsterne står lige op i rakler fra de nye skud.

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/eg/

Agern er dækfrøede, dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde skallen om kastanjen. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Agern der var lige ved at "briste"

Jeg plantede agernet i en potte.

Agernene jeg fandt var begyndt at briste,så derfor valgte jeg at komme dem i en potte og stille dem udendørs, for at de kunne blive i så naturligt et klima som muligt. Tiden gik og der skete ikke noget. De rykkede ind i stuen, så gik det hurtigt efter et par dage spirede de frem.

Agern der spirer frem.

3. Rødgran.

Frø fra rødgran er nøgenfrøede, som danner kogler ned nøgne frø.

Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Rødgran formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet ved hjælp af vinden

Blomst
Rødgran er det man kalder enbo. Det betyder, at både han- og hunblomster sidder på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen i små røde blomsterstande, der også ligner små runde kogler. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Det er ikke hvert år rødgran blomstrer, men når det sker, springer hunblomsterne ud først. Når hunblomsterne på et træ er blevet bestøvet med pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv, og dermed undgås indavl.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/78487

Voksested

Rødgran er nøjsom. Den vokser fint, så længe jordbunden ikke er helt næringsfattig. De bedste voksesteder er løse, lette lerholdige sand- og grusjorder. Rødgran trives ikke særlig godt på en stiv lerjord. Den vokser ganske vist meget hurtigt, men når den bliver 40 – 45 år går den i stå i vækst, og den er ret udsat for at vælte i storm. Rødgran kan heller ikke tåle salt i luften. Derfor plantes den ikke ud til havet, især ikke langs den jyske vestkyst. (Ibid.)

Frø fra rødgrankogle.

Jeg fandt nogle kogler fra en rødgran. Tog dem med inden døre for at få koglerne til at åbne sig så frøene kunne "rystes" ud.
Frøene blev sået i "mini drivhuset.

Efter 14 dage spirer rødgransfrøet.

Efter 16 dage ser rødgranen sådan ud.

4. Fyr.

Blomst
Hunblomsterne sidder i spidsen af de nye skud. De danner små kogleformede blomsterstande, der er røde og runde og på størrelse med en ært. De gule hanblomster sidder længere nede på skuddet. De danner blomsterstøv i enorme mængder. Støvet føres vidt omkring af vinden.
Kogle og frø Efter bestøvningen modner frøene i koglerne. Det er dog først i løbet af koglens tredje år, at frøene er modne. På det tidspunkt er koglerne blevet 5 – 6 cm lange, og sidder så de bøjer ned fra skudde-ne. De modne frø drysser ud af koglerne. Hvert frø er forsynet med en lille vinge. Frøene spredes ved vindens hjælp.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/stedsegroenne/skovfyr/

Frø fra fyrretræ er nøgenfrøede, som danner kogler ned nøgne frø.

Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Frø fra fyrkogle

Jeg fandt nogle kogler fra en fyr. Tog dem med inden døre for at få koglerne til at åbne sig så frøene kunne "rystes" ud.

Frøene blev sået i "mini drivhuset.

Efter 14 dage spirer fyrfrøet.

Efter 16 dage ser fyren sådan ud.

5. Hyben.

Hybenbusken formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra hyben er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Voksested

Langs kysterne, hvor busken har bredt sig fra sommerhusgrunde til stranden, hvor den ligger som et tæt, tornet tæppe. Kilde:http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/hyben/

Frø fra hyben

Jeg fandt nogle hyben, som jeg smuldrede fra finanden tog frøene og såede dem i et mini drivhus

Hybenfrøene spirer stadigt ikke........;-)
Jeg har læst på forskellige hjemmesider, at de ofte ligger i et til halvandet år før de spirer, så måske er det grunden til der ikke sker noget;-)

5 Frø fra køkkenet.

Alle frø fra køkkenet, har jeg sået i minidrivhus.

1.Tomat.

Tomat er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra tomat er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Tomater er selvbestøvende. Kilde: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/koekkenhaven/461.html

Tomat kerner/frø taget ud af en tomat.

Jord eller plantesække I plantesække kan man hurtigere få en tilstrækkelig jordtemperatur – til gengæld har planterne ikke så stor en madpakke og er mere afhængig af punktlig vanding. Kort beskrevet er dyrkning i jorden et mindre sårbart dyrkningssystem en dyrkning i plantesække. Tomater, der har vokset i en god havejord og har fået en mere alsidig næring, er måske også sundere og mere velsmagende, end tomater der kun har fået en cocktail af det mest nødvendige.Frøene dækkes med jord, og jorden trykkes let til. Det er vigtigt, at frøet får en god jordkontakt .Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/795.html

Jeg såede frøene fra tomaten i minidrivhus, havde dem i stuen ved vinduet, for at de kunne få både varme og lys.

Tomatfrøet spirede og kom fint frem efter ca. en uge.

2. Chili.

Chili er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra peber er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Dyrkning af chili:
Jorden holdes let fugtig og overfladen må gerne blive tør, gødes med jævne mellemrum

Chilier er selvbestøvende og krydsbestøver også let med andre chiliplanter. Ryst planten let eller rør let ved blomsternes støvdragere. Kilde: http://dyrkchili.weebly.com/dyrkning.html

Chilifrø fra et krydderiglas.

Det kniber med spireevnen. Måske er chilikrydderiet behandlet på en måde, då de ikke kan spire

3.Brune ris.

Brune ris.

Jeg prøvede at så brune ris, aner ikke om de kan spire.
Efter tre uger er der stadigt ikke sket noget.

4. Hør

Hør er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra hør er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde en frø kapsel . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Hørfrø.

Hørfrø efter en uge.

Hørfrø spirer med to kimblade og efterfølgende kommer der flere og flere blade to og to over for hinanden. Det er en meget spinkel plante.

5. Chiafrø /Salvia hispanica

Chia/Salvia hispanica er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra chia er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde en frø kapsel . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Chiafrø

Chiafrø efter en uge

Chiafrøet spirer med to kimblade, på dette tidspunkt er der nogen der bruger dem som karse.
Efterfølgende kommer der atter to blade over for hinanden

Frø fra frøposer.

1.Blomsterkarse.

Blomsterkase er hurtigvoksende, let at dyrke og trives i næsten al slags jord. Den vil meget gerne have vand, men tåler også tørke.

Blomsterne kan spises. Kilde: Bagsiden af frøposen.

Blomsterkarse er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra blomsterkarsen er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Blomsterkarse

Blomsterkarse efter ca. 14 dage er de klar til at blive plantet om!

Et flot rodnet på blomsterkarsen

Omplantet i større potte. 3 af 6 frø kom frem så hos mig var spiringsevnen 50%.

2.Morgenfrue.

Morgenfrue er let at dyrke, blomsterne er spiselige, de trives bedst i næringsrig jord og må ikke stå for vådt. Kilde: Bagsiden af frøposen.

Morgenfrue er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra morgenfruen er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Morgenfrue

Morgenfrue efter en uge

Morgenfrue spirer med to kimblade.

3.Ærteblomst.

Almindelig ærteblomst er en enårig plante med forgrenet, ranglet vækst. Stænglerne er behårede og vingede, og de bærer spred stillede blade med store akselblade. Akselbladene er smalt elliptiske og helrandede. Bladene er uligefinnede og helrandede med to ægformede til elliptiske småblade og en endestillet slyngtråd. Oversiden er grågrøn og næsten hårløs, mens undersiden er en anelse lysere og svagt behåret. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_%C3%86rteblomst

Ærteblomsten er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra ærteblomsten er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet, i dette tilfælde en bælg. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Ærteblomster

Bladene er uligefinnede og helrandede med to ægformede til elliptiske småblade og en endestillet slyngtråd.

4.Stokroser.

I virkeligheden er de ret vanskelige, når de står op af husmure med tagrende over. De kan vældigt godt lide køligheden ved at få deres rødder nede under sten, men der skal mere fugt til, end jorden ved de fleste husmure kan præstere. Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/to_aarige/696.html

Nogle stokroser er énårige, toårige eller stauder. De danner første år en grundstillet roset af store blade. Det følgende år bliver de 1-3 m høje med brede, afrundede og håndlappede blade. De store mængder af blomster sidder i endestillede aks. Blomsterne kan være lyserøde eller lysegule hos vildarterne. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Stokrose_(Alcea)

Stokrosen er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra stokrosen er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Stokroser

Stokroser efter en uge

5.Græs/plænegræs.

Vokser hurtigt på de fleste jordtyper.

Græs er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra græs er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Græsfrø

Græsfrø efter en uge

6.Kornblomst.

Let at dyrke. Trives bedst i næringsrig og drænet jord. Kilde: bagsiden af frøbrevet.

Græs er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra græs er dækfrøede dvs. de danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Kornblomst

Kornblomst efter en uge, spirer de to første kimblade frem.

Store omplantningsdag.
Nu er det ved at være tid til at plante om.
De fleste frø er kommet, men der er nogen jeg har måttet opgive:
Frøene fra chilikrydderiet .........Spirede ikke. Måske behandlet så spireevnen er væk?
Brune ris.................................... Spirede ikke. Måske behandlet så spireevnen er væk?
Guldregn................................... Spirede ikke.
Hyben....................................... Spirede ikke. Hyben vil gerne ligge 1 til 1 et halvt år!