tirsdag den 29. marts 2016

10 dyr Biotop

10 dyr fra biotop Låddenmose
 
 
1.Vinbjergsnegl.

 
 
Vinbjergsnegl. Biotop: Låddenmose 2016 taget af Gitte Hansen
 

Latin: Helix pomatia

Vinbjergsnegl er en af vores største snegle. Dens hus bliver op til 4,5 cm højt. Det er bleggult, grålig eller brunlig.
Den findes især i Østjylland og Østdanmark, ofte omkring byerne. Her finder man den på bakker, skrænter og i åbne krat, mere sjældent i haver.
De fleste steder er den udsat af mennesker, og måske hører den ikke oprindeligt hjemme i Danmark. Den spises også af nogle mennesker og betragtes som en delikatesse.

Vinbjergsneglen er Europas største skalbærende landsnegl.

Beskyttelse og regulering

Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må gerne samles ind til egen fortæring !Vinbjergsneglen dyrkes også på sneglefarme til gastronomisk brug.
Vinbjergsnegl er omfattet af:

Føde

Vinbjergsneglen lever mest af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt affald.

Levevis

Vinbjergsneglens gamle navn er voldsnegl, fordi man ofte fandt den på gamle volde. Desuden findes den på bakker og skrænter og i åbne krat. Man finder den også i haver, men her er den mere sjælden.
Vinbjergsneglen er tvekønnet. Parringen finder sted i maj eller juni. De to snegle rejser forkroppen i vejret og trykker fodsålen mod hinanden og kan stå oprejst sådan i flere timer. Først skydes en kalkstav, kaldet en kærlighedspil ud fra begge dyr. Dens funktion er ukendt, muligvis har den en stimulerende funktion. Begge dyrene overfører derefter en såkaldt spermatofor til hinanden ved hjælp af et parringslem. Spermatoforen indeholder en mængde sædceller, der overføres til æggestokken for her at befrugte æggene.
Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60-70 kuglerunde æg.
Vinbjergsneglen bliver mindst 6-8 år gammel, muligvis endnu ældre.
Om vinteren gemmer den sig under noget vissent løv eller nogle grene. Den danner et låg af kalk ved indgangen til sneglehuset, der beskytter den mod udtørring.

Naturlige fjender

Vinbjergsneglens naturlige fjender er sangdrossel, ræv og grævling.

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/bloeddyr/snegle/vinbjergsnegl/
 

 

2. Regnorm.

 

Stor regnorm

 
Latinsk navn: Lumbricus terrestris
Engelsk navn: Earthworm
Klasse: Smådyr
Orden: Opisthorpora
Familie: Europæiske regnorme
Stor regnorm er meget almindelig overalt i Danmark. Den træffes især, hvor der er god muldjord, og den graver gange, som kan være flere meter dybe. Der findes mange forskellige arter af orme, men stor regnorm er den bedst kendte. Det er fx stor regnorm, der som regel bruges som madding på fiskekroge.
Kendetegn
Stor regnorm er den største af vore orme. Den kan blive op til 30 cm lang. På forkroppen er den brun, mens bagkroppen er mere rødlig. På undersiden er den gullig. På forkroppen har den et bælte, hvor æggene dannes i yngletiden. Man ser nemt ekskrementerne fra stor regnorm i græsplæner, hvor de ligger som små tuer over ormens huller.
Føde
Stor regnorm lever især af døde planter, men den spiser også døde dyr, bakterier og svampe.
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 20-30 cm
  • Parring: Maj-juni
  • Æg: Op til 60
  • Klækketid: 2-4 måneder
  • Maks. levetid: 5-10 år










Stor regnorm er ligesom snegle både han og hun. Den kan dog ikke parre sig med sig selv, men skal finde en anden stor regnorm
 









 

 
 

3. Gråand.


Gråænder på biotop Låddenmose af Gitte Hansen
 

Latinsk navn: Anas platyrhynchos
Engelsk navn: Mallard
Klasse:
Fugle
Orden:
Andefugle

Familie: Svaner, gæs og ænder
Gråanden er den mest almindelige and i Danmark. Den yngler overalt i landet i nærheden af vand - altså både ved søer, moser, vandhuller, kysten og i parker. Større flokke af gråænder nordfra overvintrer i Danmark.
Kendetegn
I yngleperioden har andrikken et metalgrønt hoved og hals samt et rustbrunt bryst med en hvid halsring. Næbbet er gult. Anden har derimod en brunlig fjerdragt og et gulbrunt næb. Begge køn har blåt vingespejl.

Føde
Gråænder er svømmeænder og finder derfor føde ved enten at snadre i vandoverfladen eller ved at dyppe hoved og hals ned i vandet. Føden består af frø, plantedele, skaldyr, insekter og brødrester.

Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb, Kyst og hav
  • Vingefang: 81-98 cm
  • Længde: 58 cm
  • Vægt: 850-1400 g
  • Max levealder: 23 år
  • Kuldstørrelse: 9-13 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 27-28 dage
  • Ungetid: 50-60 dage

 
 
4. Grågås
 


Grågæs. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Grågås der ruger. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen




Grågås (Anser anser)

Klasse:
Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Grågåsen har en længde 75-90 cm og et vingefang 150-180 cm. Det er en stor gråbrun gås med stort lyst kødfarvet næb og kødfarvede ben. Grågåsen har karakteristiske lyse forvinger og mørke bagvinger, hvilket nok er den vigtigste karakter til at skelne grågåsen fra andre grå gæs. I flugten står de lyse forvinger også i kontrast til den mørke ryg. Overgumpen er lysegrå og halen har en bred hvid kant når den ses i luften.

Variation: Der er fire forskellige bestande af grågås i Europa. Den danske bestand kaldes den nordvesteuropæiske. Andre bestande er ofte noget mørkere og mere mere orange næb.

Forveksling: Grågåsen kan godt forveksles med andre grå gæs, men grågåsen er den eneste med lyse forvinger.

Biologi: Grågåsen bygger sin rede af rør og anden vegetation. Æggene klækkes allerede i april efter en rugeperiode på 28 dage. Efter et par måneder er ungerne flyvefærdige. De voksnes svingfjer fældes i juni, og i disse uger kan fuglene ikke flyve. De er derfor afhængige af fældningspladser med gode flugtmuligheder og god beskyttelse fra rovdyr. Grågåsens føde består af plantedele.

Levested: Grågåsen yngler i næringsrige søer og moser med tagrør eller i høj vegetation på småøer. Efter yngletiden fælder fuglene deres svingfjer og ses her i flokke i områder uden forstyrrelse. Uden for yngle- og fældetiden findes de på søer og brakvandslaguner hvor de overnatter, for om dagen at søge ud på enge og marker for at søge føde. Sådanne flokke kan tælles i tusinde. 

Udbredelse: Grågåsen er udbredt i hele Danmark 

 
5.Bænkebidder
 
 



Bænkebidder. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Latinsk navn: Oniscus asellus
Engelsk navn: Woodlouse
Klasse:
Krebsdyr
Orden:
Isopoder
Familie: Oniscidae
Glat bænkebider er almindelig i hele Danmark. Den kaldes også murbænkebider, men det er lidt misvisende, fordi den findes mange forskellige steder med høj fugtighed. Bænkebidere er mest fremme om natten, men man ser dem ofte om dagen, hvis man vender et stykke træ eller en sten på jordoverfladen.
Kendetegn
Bænkebidere er krebsdyr, og de lever på land til forskel fra de fleste andre krebsdyr, som lever i vand. Bænkebidere er let ovale og fladtrykte. De har 7 par korte ben og 2 par følehorn. Der findes 30 arter af bænkebidere i Danmark, som dog kan være vanskelige at skelne fra hinanden.
Føde
Bænkebidere lever især af døde planter og råddent træ. Men de kan også æde af døde dyr.

 
 
Fakta
  • Levesteder: Skoven, Det åbne land
  • Længde: 1-2 cm
  • Æg: Op til 70 i en rugehule på maven af hunnen
  • Kuld: 2 om året
  • Levealder: Max 3 år

 
 
 
 
6. Due/ringdue
 



Duer. Biotop Loddenmose af Gitte Hansen. Jeg kunne ikke komme tættere på, så derfor er billedet ikke så tydeligt. De fløj lige efter at billedet er taget.



Ringdue (Columba palumbus) (

Klasse:
Fugle (Aves)
Orden: Duefugle (Columbiformes)
Familie: Duer (Columbidae)

Kendetegn: Længde 38-43 cm, vingefang 68-77 cm. Største og mest langhalede due. Kendes let på HVIDE TVÆRBÅND PÅ VINGERNE OG HVID PLET PÅ HALSSIDEN omgivet af skinnende grønt og purpur. I øvrigt grålig med rosa bryst. Halen er grå med bredt, mørkt endebånd.

Letter med klaskende vinger.

Uden for yngletiden ofte i store flokke. Om efteråret samler duerne sig tit i store flokke og drager rundt efter føde, og både forår og efterår kan flokke ses højt til vejrs på direkte træk, hyppigst nær de store træksteder.

I parker, på kirkegårde og i haver optræder ringduen som en meget tam fugl helt ulig dens adfærd i naturen, hvor den stærkt jagede fugl er meget sky.

Kønnene ens. Parringsflugten er bueformet med stigning i aktiv flugt og glid på sænkede vinger. Kan klappe med vingerne når toppen af buen nås.

Stemme: En dyb, kurrende remse af 5 lyde med tryk på andet led: ku-kuu-ku ku kuu, der gentages. På dansk fortolket som En go stor skov-duue.

JIZZ: Stor due der i flugten viser hvidt tværbånd på overvingen kan meget vel være Ringdue.
Forveksling: Huldue - kendes i flugten fra denne på roligere vingeslag, størrelsen og længere hale.

Biologi: Yngler første gang knap et år gammel. Lever mest i sæsonægteskaber, men standfugle kan danne par flere år i træk. Den simple grenrede placeres ret højt til vejrs i et tæt træ. Æglægningen starter ca. 1 maj. Begge mager ruger. Æggene klækker på 16-17 dage. Ungerne er flyvefærdige 20-35 dage gamle. Lægger normalt flere kuld årligt, men pga. tab kommer kun 2-3 på vingerne.

Lever mest af planteføde i form af bog, agern, korn, bær, frugter, ærter og grønne plantedele, men den kan tage snegle og larver. Byfugle er mere eller mindre altædende.
Levested: Især hvor åbent terræn veksler med skove. Også i parker og haver.
Udbredelse: Meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den danske bestand blev i midten af 1990erne opgjort til ca. 300.000 par.

Vidt udbredt i Europa, i nordlige Afrika og sydvestlige Asien.

Kilde:
http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=405
 
 
 
7. Blishøne
 
 
Blishøne. Låddenmose af Gitte Hansen
 
Latinsk navn: Fulica atra
Engelsk navn: Eurasian coot
Klasse:
Fugle
Orden:
Traner
Familie: Vandhøns
Blishønen er en almindelig ynglefugl i Danmark. Den findes nær søer og moser med en rig plantevækst. Blishønen er både en træk- og standfugl. Den kan ses hele året – også som vintergæst nordfra.
Kendetegn
Blishønen er en tæt bygget og tung vandhøne. Den har en sort/koksgrå fjerdragt bortset fra det hvide næb og den hvide pandeblis. Blishønen har desuden kraftige fødder og lange tæer.
Føde
Blishønsene finder både føde på land og nær rørskove. De kan dykke ned til et par meters dybde. Føden består især af vandplanter, skud af tagrør, småfisk, haletudser samt insekter og snegle
 
 
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Vingefang: 70-80 cm
  • Længde: 38 cm
  • Vægt (han): 750-900 g
  • Vægt (hun: 500-800 g
  • Maks. levealder: 20 år
  • Kuldstørrelse: 6-10 æg
  • Antal kuld: 1-2
  • Rugetid: 21-24 dage
  • Ungetid: 55-60 dage
 
 
 


8. Sølvmåge.

Måger. Biotop Låddenmose af Gitte Hansen

Sølvmåge (Larus argentatus)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Længde 54-60 cm, vingefang 123-148 cm. En stor og kraftig måge med kraftigt næb og kantet, "barsk" profil med flad isse og skrånende pande. Adult har grå ryg og vinger med sort vingespids, der har hvid trekant over 2 yderste håndsvingfjer. Vingerne er lange og brede med langsomme, tunge vingeslag. Ben lyserøde, næb gult med orange plet på undernæbbet. Orbitalring gul til orange.

Ungfuglene er lyst gråbrune med mørke arm- og yderste håndsvingfjer og lys kile inderst i hånden. Får gråt på ryggen fra 2. vinter. Halen indrammes af lyst.
Variation: Opdelingen af sølvmågen i underarter og eventuelle arter har altid været yderst kompliceret - men efter at sølvmågen nu er blevet splittet op i en række arter, er man nået frem til, at den art som er forekommende i Danmark, Larus argentatus, kun forekommer i Nord- og Vesteuropa. De andre nært beslægtede arter forekommer i forskellige mere eller mindre afgrænsede områder på den nordlige halvkugle
 
Biologi: Koloniruger. Yngler normalt første gang 3-4 år gammel og danner gerne par for livet. Polygami forekommer. Bygger en ret stor rede. De 2-3 æg lægges fra ult. april og udruges af begge mager på 28-30 dage. Ungerne er flyvefærdige 35-40 dage gamle.

På ynglepladserne letter fuglene som andre måger på stor afstand og flyver advarende og udskældende i respektfuld højde. Kommer man ungerne for nær, dykker forældrene dog ned over en.
Levested: Træffes mange steder, oftest ved kysterne, hvor de hviler på bredden, på moler, bygninger i havneområder, fouragerer i brændingen eller efter fiskeaffald i havnebassinerne - på de åbne lossepladser, ofte i enorme flokke - kredsende på rovfuglevis i termikken inde over land - og svævende over skibe i håb om at der falder noget spiseligt af.
Udbredelse: Almindelig ynglefugl langs kyster, på øer, ved søer og lokalt på klipper. Talrig overalt, hvor der er føde.

I disse år er den danske bestand af sølvmåger på cirka 55.000 til 60.000 par. Bestanden er blevet tredoblet i løbet af knap 15 år fra 1960.
 
 
9. Knopsvane
 
 
                                                  Svane. Låddenmose af Gitte Hansen
Knopsvane
Latinsk navn: Cygnus olor
Engelsk navn: Mute swan
Klasse:
Fugle
Orden:
Andefugle
Familie: Svaner, gæs og ænder
Knopsvanen er Danmarks nationalfugl, og det er vor mest almindelige svane. Knopsvanen kan ses hele året. Den lever og yngler i søer, lavvandede fjorde og kyster, moser samt byparker. De danske svaner er standfugle. Store træk af knopsvaner nordfra overvintrer ved de danske kyster.
Kendetegn
Knopsvanen er en stor svømmefugl med hvid fjerdragt. Den lange hals er s-formet. Næbbet er orangerødt med sort basis og sort knop. Knoppen er mindre hos hunner end hos hanner. Hannernes knop er et statussymbol.

Føde
Knopsvanernes føde består mest af vandplanter og alger, som den finder på lavt vand ved at dykke halsen ned i vandet. Knopsvanerne spiser også græs og korn.

Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb Kyst og hav
  • Vingefang: 208-240 cm
  • Længde: 145-162 cm
  • Vægt (han): 12 kg
  • Vægt (hun): 10 kg
  • Max levealder: 42 år
  • Kuldstørrelse: 5-8 æg
  • Antal kuld: 1
  • Rugetid: 34-38 dage
  • Ungetid: 120-150 dage
 
 
10. Rørhøne.
 
 
 
 
 
 
Rørhøne. Loddenmose af Gitte Hansen.
 
Grønbenet rørhøne 
Latinsk navn: Gallinula chloropus
Engelsk navn: Common moorhen
Klasse:
Fugle
Orden:
Traner
Familie: Vandhøns
Grønbenede rørhøns er almindelige ynglefugle i hele Danmark. De holder især til ved søer, moser og damme, men træffes også i parker samt ved rørskove. De grønbenede rørhøns bygger reder af vandplanter. Størstedelen af de danske rørhøns er trækfugle.
Kendetegn
Den grønbenede rørhøne er sort med brune vinger og lyse sidestriber. Den har grønne tæer og hvide underhalefjer. Særligt karakteristisk er desuden den røde blis i panden.
Føde
Rørhønernes føde består af smådyr som insekter, orme, snegle og larver samt frø og frugter. De finder føden i vandoverfladen eller i rørskoven.
 
 Fakta
  • Levesteder: Sø og vandløb
  • Vingefang: 50-55 cm
  • Længde: 35 cm
  • Vægt: 250-420 g
  • Max levealder: 18 år
  • Kuldstørrelse: 5-9 æg
  • Antal kuld: 2
  • Rugetid: 19-22 dage
  • Ungetid: 40-50 dage
Kilde:http://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fugle/item/gronbenet-rorhone



















 

Oplevelser på min biorop

Oplevelser på min biotop.
 
De sidste to gange, jeg har været forbi min biotop, har jeg fundet æg, der ligger hist og pist på området.
Jeg har søgt på nettet , for at finde ud af mulige "tyve".
Jeg konkluderer ud fra forskellige sider, at der er flere muligheder:
Måger-Krager-Mår-Mink er alle mulige "tyve". De stjæler fra rederne hvis de kan komme efter det.
Jeg er lidt i tvivl om blishøns også "stjæler" æg, de er hårde ved ællinger, dem kan de finde på at drukne, hvis lejligheden byder sig, men som nævnt, så er jeg ikke klar over om de også "stjæler" æg.
 

De to lidt grønlige æg er fra gråænder. De to store er æg fra grågæs.

mandag den 28. marts 2016

Låddenmose 10 planter

10 planter fra min biotop.
 
 
1. Vorterod.

Vorterod: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)
 
Højde
5 – 20 cm.

Blomst
8-9 kronblade der er skinnende gule på indersiden og grønlige på ydersiden. Kronbladene er spidset lidt. Bægerbladene er lysegrønne. Blomsterne åbner sig kun i solskin – og ligner små sole i skovbunden. Vorterod blomstrer i april og maj.

Køn
Tvekønnet – dvs. både han og hun i samme blomst. De hanlige støvdragerne sidder på tynde tråde. De hunlige støvfang og frugtanlæg er grønne og sidder tæt sammen midt på blomsten.
Bestøvning
Vorterod bliver bestøvet af bier.
 
Frugt og yngleknopper
Vorterod danner sjældent frugter. Til gengæld danner mange af planterne lyse yngleknopper der sidder i hjørnet mellem bladet og stænglen. I løbet af sommeren visner de grønne plantedele væk – og så ligger yngleknopperne tilbage på jorden som små frø. Nogle af dem bliver spist af fugle – men resten spirer om vinteren og bliver til nye planter næste forår. Hvor frugter er en blanding mellem en faderplante og en moderplantes gener, så er yngleknopperne genetisk en kopi af moderplanten.
 
Blade
Vorterods blade er grønne og blanke og formet som hjerter. De kommer meget tidligt frem om foråret og vokser tit som et tæppe hen over jorden.
 



Rødder og ammerødder
Vorterod har to slags rødder. Nogle helt almindelige tynde nogen som den bruger til at trække vand og næringssalte i jorden med. Og så nogle tykke ammerødder. Ammerødderne er fulde af stivelse. Der er nogen der synes de ligner brystvorter. Derfor har vorterod fået sit navn.
 
 

Vorterods liv

Vorterod er en flerårig urt. Den vokser i skoven – og da den er en plante skal den bruge lys til at lave sukkerstoffer via fotosyntesen. Men allerede i maj springer træerne ud – og lukker for lyset med deres blade. Derfor spirer vorterod meget tidligt om foråret. Den skyder en masse blade – og bladene laver fotosyntese alt det de kan. Sukkerstofferne bliver til flere blade og blomster – og en del af sukkerstofferne bliver gemt i ammerødder nede i jorden.
Når træerne springer ud visner vorterods blade lige så stille væk. Men nede i jorden ligger ammerødderne fulde af stivelse – og helt parate til at skyde nye blade så snart det bliver forår igen.
Voksested
Vorterod vokser i skove og krat, men også på enge, i grøftekanter og græsplæner. Jorden skal helst være fugtig og næringsrig. Vorterod er almindelig i hele Danmark – undtagen i Vestjylland.
 
 
2. Skvalderkål
 
Skvalderkål; Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 
 
 
Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground-Elder
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien
Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.
Blade, blomster og frugterBladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.
Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.
Fakta
  • Voksesteder: Skoven
  • 30-100 cm høj
  • Flerårig
  • Udløbere
  • Blomstrer i juni-august
  • Frugt: 2 frø
Vidste du det?
Skvalderkål vokser ikke naturligt i Danmark. Planten blev sandsynligvis indført som lægeplante af munke i middelalderen. Plantens latinske navn podagraria fortæller, at den blev anvendt mod gigt. Nu breder skvalderkål sig som besværligt ukrudt
 
 
 
3. Brændenælde.
 
Brændenælde: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 
 
 
Stor nælde (Brændenælde) 
Latinsk navn: Urtica dioica
Engelsk navn: Common Nettle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nældeordenen
Familie: Nældefamilien
Stor nælde kaldes også brændenælde, fordi planten er fuld af små hår, som svider på huden, når man rører ved dem. Brændenælder har både han- og hunplanter. Brændenælder vokser overalt i Danmark, på god jord med rigelig gødning.
Blade, blomster og frugterBladene er formet som aflange savtakkede hjerter. De har brændehår overalt. Hvis hårene brækker af, vil der strømme lidt syre ud, som svider på huden. Brændenælde har små grå blomster, som sidder helt inde ved stænglen, hvor bladene starter. Hanblomsterne sidder på hanplanter og hunblomster på hunplanter. Brændenældens frugt ligner et lille æg.
 
Fakta
  • Voksesteder: Skoven, Det åbne land
  • 50-100 cm høj
  • Flerårig
  • Spredes med rodskud
  • Blomstrer i juli-august
  • Frugt: Lille nød
Vidste du det?
Selv om brændenælde har stikkende nåle, kan de unge skud spises i brændenældesuppe eller tørres og bruges i urtete. Brændenældens stængel har lange og stærke fibre, som man kan væve groft stof af. Fibrene kan også flettes og snos til tovværk
 
 
4.Vedbend/Efeu (tysk)
 

Vedbend/efeu Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)


Almindelig vedbend (Hedera helix)


Kendetegn: Bladene er tydeligt længere end brede.
Planten kaldes også "efeu", men brugen af dette navn er på retur. En klatrende stedsegrøn busk, eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer, murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på 25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering. Blomstrende skud er markant anderledes, idet de ikke er hæftende, men rent buskagtigt grenede. De fremkommer som sidegrene til almindelig skud. - De blomstrende skud har helt anderledes blade; de er spidse og lancetformede.
Blomstringstiden er usædvanlig sen, i september-oktober. Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, nærmest kvalmende-parfumeret lugt, der tiltrækker bestøvende insekter. Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehageligt bitter smag.når man er klar over dette.
 
 
 
 
5. Mælkebøtte.
 
Mælkebøtte: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 
 
15 - 50 cm. Flerårig med opret vækst. Med mælkesaft
Blomsterne kurveblomster 30-50 mm i diameter.
Bladene varierer meget. Fra næsten helt linieformede over tandede til fjerfligede
Vokser på enge marker, overdrev, langs veje og omkring beboelser, kort sagt næsten overalt.
Blomstrer fra april til oktober med en topsæson i maj måned.
Efter blomstring ses de meget karakteristiske frøstande. (se til højre herfor)

Løvetand, mælkebøtte, fandens mælkebøtte.., ja navnene på planten er mange.Det er på en gang en af de mest hadede og mest elskede planter i det danske landskab. Elsket fordi den en smuk majdag danner de flotteste gule blomstertæppe på græsmarker og i vejrabatter, hadet fordi den er et næsten u-udryddeligt ukrudt i en drøm om en velplejet græsplænen omkring huset.

Det er nok en af de blomster, som kendes af flest mennesker her i landet fordi den er så karakteristisk og så vidt udbredt. Rent faktisk oplever man, at mange kalder alle lave kurveblomster med gule blomster for mælkebøtte.

Mælkebøtten er sammmen med andre arter som f. eks. Brombær og Løvefod i stand til at producere spiredygtige frø, som ikke er blevet befrugtede ("jomfrufødsel"). Herved bliver hele grupper af planter genetisk identiske. Det betyder at små genetiske forskelle bevares og spredes bedre end hos andre planter.
I praksis betyder det, at der opstår en lang række underarter, ofte flere hundrede, som næsten ikke er til at skelne fra hinanden.

For mælkebøttens vedkommende betyder det at man har underopdelt den i mange forskellige slags.
Den seneste inddeling ("Dansk flora v Signe Frederiksen og andre" regner med 9 sektioner med ca. 400 småarter.)



Kulturhistorie.


Navnet 'Taraxacum' kommer fra arabisk 'Tarakh shaqun', et middelalderligt navn på en bitter kurveblomstrende urt.
Navnet 'officinalis' kommer fra latin 'officina' (værksted, apotek) og skyldes artens brug som lægemiddel (se nedenfor).

De spæde grønne blade kan spises som salat og smager omtrent som ruccola. Vitaminindholdet er stort.
Blomsten kan bruges til vinfremstilling og som smagstilsætning til øl.

Og naturligvis kan man, især om foråret, flette de smukkeste kranse af blomsterne.


Lægeplante.

Som lægeplante hører man om den første gang i middelalderen, hvor mælkesaften anbefales til "pletter i øjnene".

Ellers er det mest som vanddrivende plante, den kendes. Rent faktisk hentyder dens navn på flere europæiske sprog til denne geneskab. (f. eks. Fransk: pissenlit - tisse (pisse) i sengen.
Desuden har den været brugt som afføringsmiddel, som blodrensende middel samt mod lever- og galdelidelser.

Mælkesaften og roden indeholder bl. a. et bitterstof, taraxacin.
 
 
6. Hyld
Hyld: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)
   

Hyldebusken biologi

Udseende
Hylden er en stor busk, der kan blive op til 8 meter høj. Stammen kan blive cirka ½ meter tyk.
Blade
Bladene består af en lang bladstilk med 5 – 7 småblade, der sidder to og to overfor hinanden, og med et enkelt småblad for enden af bladstilken..
Knopper
Knopperne er rødlige, og hylden springer allerede ud i februar som en af de første buske i skoven. Hyldens blade falder af i oktober.
Spis kun kogt
Hyldeblade, bark og frugter indeholder blåsyre, som er en svag gift. De har en ubehagelig og skarp lugt. Men blomsterne dufter dejligt og kan spises. Spis aldrig de modne hyldebær rå. Modne hyldebær skal koges 1 kvarter til saft - så er de spiselige, sunde og fulde af vitaminer.
Bark
Barken på stammen er grov og furet, som panderynkerne hos en gammel kone. Grenenes bark er grå med grove korkporer. De helt unge grene har glat grønlig bark.
Blomster
Hylden blomstrer ved midsommer i slutningen af juni måned, og hyldeblomsternes duft og lysende hvide farve er ensbetydende med danske sommernætter. Hyldens blomster sidder mange sammen i store skærme.
Hver enkelt lille blomst er det man kalder 5-tallig med 5 hvide kronblade, 5 lysegule støvdragere og et kort tykt støvfang. 
Frugter
Hyldebær er modne i september. De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter. Hvis du piller et bær i stykker, vil du finde 3 små sten og få farvet fingrene røde af saften. Hyldebær smager ok, men de er giftige rå.
Spredning
Hyldebusken bliver spredt af fugle, som spiser bærrene, flyver dem langt væk fra modertræet, og lægger dem i en lille nærende fugleklat de mærkeligste steder. Hyld kan vokse på mange forskellige slags jord, men den bliver flottest på næringsrig jord, der er drænet godt.
Skud
Det er svært at slå en hyldebusk ihjel. Hylden skyder nemlig let. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, sender hylden nye skud fra sideknopper på grenen. Derfor ser hyldebuske tit lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hvis kronen dør af ælde eller bliver skåret ned, vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange stykker og sætte dem i vand. Når de har sat rødder, skal de i jorden.
Skyggetræ
Hyld er et skyggetræ, der skygger de fleste urter under sig væk. Busken tåler selv meget skygge. Det er smart, fordi hyldebuske ofte vokser under de store træer i ege- og askeskove, i gamle granskove og i skovbryn.

Hyldens historie
Hyldebusken kan bruges til mange ting. Mennesket har derfor altid holdt af hyldebusken og plantet den ved deres huse. Hyld findes i dag over det meste af Europa og i Lilleasien og Sibirien.
Hyld er almindelig i hele Danmark, i haver, hegn, skovbryn, som underskov osv. Man ved ikke, hvornår hylden indvandrede til Danmark. Men man kan vise, at den har været her siden Ertebøllekulturen, der var en stenalderkultur som fandtes mellem år 5000 og 3000 før Kristi fødsel.


Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra


7. Hassel
Hassel: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 
 
Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien.

Udbredelse

Hassel er vidt udbredt I det meste af Europa, fra Spanien til Ural-bjergene. Den findes også i Marokko, Algeriet, Tyrkiet, Iran og Kaukasus. Pollen undersøgelser har vist at Hassel har spredt sig hurtigt, og at man mener at menneskene har bragt den med sig vidt omkring.

Udseende

Hassel er en stor mangestammet busk, der kan blive op til 12 meter høj.  Knoppen er ægformet og jævn. Barken er glat med lyse porer.
Hassel kan blive op mod 100 år gammel, men hvis den stævnes, kan de blive meget ældre.

Blad Bladene er glatte, hjerteformede til rundagtige og svagt skæve.
Blomst I naturlige hasselbestande kan man finde blomstrende hasler fra februar til april måned. Hassel er vindbestøvet.
Frugt Buskene begynder at sætte nødder fra de er 6-7 år gammel. Nødderne modnes i august/september måned og bliver 1,5 til 2,5 cm lange.

Voksested

Hassel findes på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den findes ofte i stævningsskove og tåler fint beskæring. Bladene omsættes hurtigt på jordbunden. Den tåler skygge, er medium vindstærk og tålsom overfor vårfrost.

Anvendelse

Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien. Arten indvandrede til Danmark for ca. 7000 år siden. Den anven des ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge. Den er også meget anvendelig som underplantning og indblanding i lyse løvskove. Hasselnødder er eftertragtet af fugle, dyr og insekter såvel som af mennesker, og hasselkæppe har været brugt til gærdsel og brændsel

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/hassel/

8. Hyben
Hyben: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)
 
Hyben

Hyben er frugterne fra en busk, som kaldes rosa rogusa eller rynket rose. Hybenbuske, som er indført som haveplante i 1700-tallet, betragtes egentligt som ukrudt i landskabet, fordi busken breder sig med rodskud og udkonkurrerer andre urter og buske.

Latin: Rosa rugosa
Hyben er frugterne fra en busk, som kaldes rosa rogusa eller rynket rose. Hybenbuske, som er indført som haveplante i 1700-tallet, betragtes egentligt som ukrudt i landskabet, fordi busken breder sig med rodskud og udkonkurrerer andre urter og buske. Men rosen har heldigvis også en nyttig side – nemlig de orange hyben som smager af sol og sommer og kan syltes til marmelade.

Voksested

Langs kysterne, hvor busken har bredt sig fra sommerhusgrunde til stranden, hvor den ligger som et tæt, tornet tæppe.


Sæson

Frugterne er modne i august

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/hyben/


9. Brombær

Brombær: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)
 
 
 

En vidt forgrenet busk med 1- 3 m lange ranker og med mange barktorne. Så skal man plukke brombær fra vilde brombær buske, skal man have kraftige handsker, bukser og jakke på.

Latin: Rubus fruticosus

En vidt forgrenet busk med 1- 3 m lange ranker og med mange barktorne. Så skal man plukke brombær fra vilde brombær buske, skal man have kraftige handsker, bukser og jakke på.

Voksested

Typisk i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der er lys – f.eks. i egeskove og skovlysninger.

Sæson

September/oktober- bærrene skal være helt sorte.

Værd at vide

Bladene er rige på garvestoffer og har derfor i gammel tid været brugt mod infektioner i munden og som middel mod diarré.

Kilde; http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/brombaer/

10.Vild Kaprifolie

Vild Kaprifolie: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)



Dansk artsnavn Vild Kaprifolie

Latinsk artsnavn
Lonicera periclymenum L.

Biotop
Hede, Løvskov, Nåleskov

Kort beskrivelse
Vild Kaprifolie er en krybende eller slyngende lian med blågrønne blade. Blomsterne er tragtformede, hvidgule eller rødlige og sidder sammen i tætte hoveder. Om aftenen udsender de en stærk duft. Frugterne er røde bær.

Hyppighed
Almindelig