Aktiviteter i naturen

Forskellige aktiviteter i og om naturen.

Aktiviteter med udgangspunkt i min biotop.

 

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og filmmateriale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

Da det ikke var muligt for mig, at tage gruppen med ud på min biotop for at lave aktiviteterne, har jeg lavet aktiviteterne på børnehavens legeplads.

Regnorm og nedbrydning  i et syltetøjsglas.

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Regnorm og nedbrydning  i et syltetøjsglas.	Lavet af: Gitte Hansen
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Læreplanstema: Naturen og naturfænomener. Hvor børn lærer noget om naturens cyklus ift. regnorme og nedbrydning
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får kendskab til orm og arbejdet den gør for naturen .
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for at være med på en "kigger" er det meget i orden. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Der skal være afsat tid til aktiviteten. Hvem gør hvad mm.
Tegn:	Den enkelte fortæller om regnorm, hvad den spiser og hvorfor det er godt at naturen har regnorm.
Evaluering:	Evaluering undervejs. Er der noget der skal tilpasses for at den enkelte får mest muligt ud af aktiviteten. Evaluering med børnene efter aktiviteten, for at få indsigt i hvordan de syntes det var. Denne viden bruges fremadrettet til andre aktiviteter.
Dokumentation:	Billeder på tavlen, samt den digitale fotoramme.

-Vask  et syltetøjsglas og bank huller i låget, eller sæt plastik over.

-Læg jord og sand i lag i glasset. Start med et lag sand.

-Mellem de nederste lag lægger du ca. 10 regnorm.

-Sørg for at jord og sand er fugtigt.

-Slut med et lag jord – og læg lidt reven gulerod el. blade el. kærnehus øverst.

-Stil glasset mørkt under en spand/kasse el. lignende.

 

 

Hvad er der sket

Efter et par dage, tages glasset frem og man kan se hvad der er sket. Med held kan man måske se nogle orm.

Hvad er der sket med jord og sand-lagene?

Hvad er der sket med det revne blade el. gulerod el. æbleskrog?Kan du se hobe af regnormelort?

Hvad kan man ellers se?

 

Hvad tror vi der sker i glasset Regnormene vil sandsynligvis bevæge sig op og ned og rundt i glasset, så du vil kunne se,  hvordan sand- og jordlagene bliver blandet sammen. Samtidig vil du kunne se, at de har spist den revne gulerod – og har afsat hobe af regnormelort i overfladen.

Kilde:  http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning

 

Jeg aftalte dag og tidspunkt med mine kollegaer. Glassene var parate og vi gik i gang. Først sand, så jord. Dernæst skulle vi finde regnorm. Jeg spurgte uvidende: " er der nogen der har nogle regnorm?" Denne uvidende spørgen er med til at vække interesse hos  børnene, en inquiry tilgang, som åbner børnenes øjne. Børnene kiggede med store øjne. Nej, de havde ikke nogen. "hvad skal vi gøre?" spurgte jeg, jeg havde jo heller ikke nogen. En af drengene var meget eftertænksom og sagde: " Vi graver bare et stort hul, så finder vi sikkert nogen. Drengen vidste noget om at regnorme lever i jorden, J. Piaget ville sige, at han fandt det frem fra hans indre skema. I skuret fandt vi en spade og gravede regnorme op. Børnene fandt en masse regnorm, tog dem op i hånden, en sanselig oplevelse, som vil blive gemt/lagret i de indre skemaer. Ormene lagde de i glasset og der kom atter jord og sand over. Til slut snakkede vi om hvad vi skulle give dem at spise, vi fandt nogle gamle halvspiste blade, som et af børnene foreslog som mad.

 

 

Glas med skiftevis sand og jord. Ormene er i det nederste jordlag.

 

 

Glasset blev gemt under en mørk potte og der kom en mursten oven på.

 

Efter et par dage kiggede vi til ormene. Ventetiden var lang, så nogen havde smugkigget, men der skulle jo gå lidt lang tid før der skete noget.

 



Ormene har lavet gange, jord og sand bliver blandet.

 

Vi studerer bænkebidere.

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og filmmateriale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

 

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Bænkebidere	Lavet af Gitte Hansen.
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. natur og naturfænomener vil vi lære noget om bænkebideren. Samtidig kommer der tal og sprog med ind over.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får kendskab til bænkebider. Hvor mange ben og hvilken farve.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Har en brug for at være med på en kigger, er det helt i orden. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Vi tager de små forstørrelses glas med ud for at kunne nærstudere bænkebiderne.
Tegn:	Børn fortæller om hvor mange ben en bænkebider har og hvilken farve den har.
Evaluering:	Efter aktiviteten med børnene evalueres sammen med børnene og personalet evaluerer på stuemødet.
Dokumentation:	Billeder på tavlen, samt i den digitale fotoramme + beskrivelse af dagen

 

 

Aktiviteten foregår i skovhjørnet på legepladsen.
Vi har taget de små forstørrelses glas med ud....
Børnene kender de steder, hvor de kan finde bænkebidere. Det indre skema (Pigeat, J.) har styr på hvor de kan finde bænkebiderne. Stille tager de barken til side.

Bænkebiderne søger væk. Et barn siger:" De løber væk, hvorfor? En anden svarer: "de er måske bange". "Ja", svarer jeg "og så kan de godt lide at det er mørkt. Forsigtigt får vi en bænkebider op i forstørrelsesglasset. "oj, den bliver stor". Vi får en snak om at forstørrelsesglasset gør så den ser større ud. Udvikling inden for nærmeste udviklingszone  (Vygotsky), barnet var nysgerrigt og havde lyst til at vide noget om det med glasset der kan forstørre (så der fik vi da lige en sidegevinst).

Vi kiggede og kiggede. Glasset gik fra hånd til hånd, så alle øvede sig på at vente på tur. Tilsidesætte sig selv for at andre kan få lov.

 

Der blev ivrigt talt, så sproget både verbalt og nonverbalt var i brug.

Farven blev gruppen enige om, at mest var den grå.

 

 

 

 

 

 

Men benene kunne vi ikke tælle, den var alt for hurtig. Der blev virkeligt øvet på at tælle.

Da vi senere var inden døre googlede vi bænkebider og fandt svaret:

 

Kilde http://www.skoven-i-skolen.dk/content/b%C3%A6nkebider

 

Da madpakkerne blev spist, blev der evalueret. Børnene snakkede ivrigt. Gevinsten med forstørrelsesglasset blev der snakket meget om......

To børn aftalte at lege sammen på legepladsen. De ville være i "skov hjørnet" for at se om de kunne finde flere bænkebider.

På stuemødet blev der evalueret. Vi var blevet opmærksomme på, at det vist var længe siden vi havde brugt forstørrelses glassene, så der blev aftalt at dem ville vi have mere i brug ;-)  

 

 

 

 

Måling og sortering af pinde/grene.

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og film materiale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

Hver mandag er vores specialgruppe i skoven. Der bliver fundet bunkevis af pinde. For at udvide denne leg med mere læring, vil vi tage et målebånd med i skoven.

 

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Måling og sortering af grene.	Lavet af Gitte Hansen
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. læreplanstema om natur og naturfænomener, hvor måling af grenenes længde, får en central rolle.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At barnet får kendskab til forskellige længder. Større end/mindre end.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Hvis en har brug for en pause, så er det ok at gå fra og efterfølgende komme tilbage. Pædagogen er obs. på om den der er gået fra for at holde pause, har brug for en hjælpende hånd for at komme tilbage, evt. være den vigtige der holder målebåndet.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Hvem gør hvad? Hvornår? Aftal med kollegaer at der er afsat tid og resurser af til at pædagogen kan fordybe sig med børnene.
Tegn:	At børn taler om længder. større end / mindre end.
Evaluering:	Evaluering med børnene lige efter aktiviteten. Hvad var sjovt? Hvad var det vi fandt? Hvad lavede vi? Hvad brugte vi? Evaluering på stuemøde. Hvad var godt, hvad skal vi gøre mere af?
Dokumentation:	Billeder af  bunkerne med grene sættes op på plancher, som hænges op på tavlen. Så vi fremadrettet kan se og tale om oplevelsen. Ligeledes kan forældrene se aktiviteten. Billeder i den digitale billedramme.

 

 

Måling af grene.

Da det ikke er muligt for mig, at tage gruppen med ud på min biotop for at lave aktiviteterne, har vi lavet denne aktivitet i Gråsten skov. 

 

Vi er kun lige trådt ind i skoven, hvorefter den første finder en gren. Som altid samles den op. Der bliver fundet flere og flere......

Nogle lange, andre korte.... Jeg spørger undrende: "hvilken en er længst?". Denne uvidende spørgen er med til at vække interesse hos  børnene, en inquiry tilgang, som åbner børnenes øjne. De bliver lagt ved siden af hinanden, den længste bliver fundet. De indre skemaer (J. Piaget), er hos de fleste på plads ift. at vide hvad længst betyder, dem der ikke har det helt på plads, følger interesseret med. Børnene finder rigtigt mange grene. Pludselig siger en. "oj, den her gren er større end mig", "Ja, den er længere end dig" svarer en voksen: " Hvor lang er den mon?" "Herfra og dertil" svarer et barn. Et andet barn siger:" Vi kan da måle den, med sådan en til at måle med". "Ja" svarer en voksen og finder målebåndet frem. Der bliver målt og målt. Grene måles, børn måles og voksne måles.

 

 

Ja selv vores lille bus bliver målt inden vi kører hjemad. Da vi sidder og spiser den medbragte mad i schelderen, blive der evalueret. Hvad havde vi lavet? Hvad havde vi målt? Børnene var meget optaget af aktiviteten/legen, som de jo så tit havde leget. Men i dag var der kommet en ny vinkel på, man kunne måle.

Ved evalueringen til stuemødet, var vi alle meget optaget af, at målingerne havde vagt børnenes interesser ift. længde og størrelse. Efter denne tur er der blevet talt meget om hvor langt forskellige ting er. Så  nu er målebåndet næsten altid inden få rækkevidde.

Dokumentation med billeder kom op på tavlen til stor glæde for børn og forældre.  

 

 

 

Male/tegne med forskellige planter.

 

 

 

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og filmmateriale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Tegne/male med blomster	Lavet af: Gitte Hansen
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. æstetiske og kreative måder at udtrykke sig på, giver det børnene kendskab til, at man kan tegne/male med alt muligt.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	Give børnene kendskab til, at man kan tegne/male med alt muligt. På den måde vækker man børns nysgerrighed. Målet er at de taler om at man kan male/tegne men planter, samtidig med at de bliver nysgerrige på, om hvilke materialer man kan male med.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Hvis en har brug for en pause, så er det ok at gå fra og efterfølgende komme tilbage. Pædagogen er obs. på om den der er gået fra for at holde pause, har brug for en hjælpende hånd for at komme tilbage
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Hvem gør hvad? Hvornår Aftal med kollegaer at der er afsat tid og resurser af til at pædagogen kan fordybe sig med børnene.
Tegn:	Børnene fortæller om at male/tegne med planter og de afprøver andre planter/materialer.
Evaluering:	Der evalueres med børnene medens madpakkerne bliver spist.
Dokumentation:	Foto og "malerier" hænges op på tavlen, samt foto i den digitale fotoramme.

 

Da det ikke er muligt for mig, at tage gruppen med ud på min biotop for at lave aktiviteterne, har vi fundet nogle af de planter på legepladsen som findes på min biotop.

 

Solen skinner, papir og pap til underlag er fundet frem. Til samlingen har vi talt om den aktiviteten. Kan man male/tegne med blomster/planter? Der var stor enighed om, at det kan man altså ikke! Denne uvidende spørgen er med til at vække interesse hos  børnene, en inquiry tilgang, som åbner børnenes øjne.Så det måtte prøves. Vi gik på jagt på legepladsen. Der blev prøvet med alle mulige forskellige ting. Nogle prøvede sten, da gik papiret i stykker! Andre prøvede med skovlen, nej den kunne heller ikke! Med lidt "vejvisning" fra den voksne, kom planterne i brug. Pludselig er der et barn der siger:" Blomsten kan male", alle samledes om blomsten og barnet. Der blev malet/tegnet, ja der opstod nærmest en form for flow, hvor tid og sted blev "glemt". Denne aktivitet hvor plante tegning/maling er det fælles tredje (Michael Husen), skabte en form for samhørighed. Vi havde noget sammen.
Da vi spiste madpakker gik snakken. "Jeg troede ikke blomster kunne tegne" sagde den ene, en anden svarede: "Men det kan de". Den dag fik børnene en viden om noget, de ikke kendte til i forvejen. Her ser man betydningen af, at det gør en stor forskel på om voksne er deltagende og viser forskellige muligheder, som børn ellers aldrig havde mødt kendskab til. 

 

 

"Malerierne" samt foto kom op at hænge på tavlen, som var til stor glæde for børn og forældre.

Der blev evalueret på stuemødet, hvor alle var inde omkring vigtigheden i deltagende voksne.