Grågåsen er gået af reden.

   Grågåsen er gået af reden og jeg har ikke set skyggen af gæslinger, så om der er kommet gæslinger,
   eller det er "tyve" der har ødelagt det for gåsen står i det uvisse.
   Svanen har lagt sig, så må vi se om der kommer svaneunger.

Forberedelse/SMITTE til praksisafprøvning 1

Kompetencemål:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Naturvidenskabsfestival - praksisafprøvning 1. forløb

gruppe:

Gitte, Johanna og Malene.  

        SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation   

Emne: Optænding af bål.	Johanna, Gitte, Malene
Smitte: Sammenhæng/læreplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv	Udgangspunkt for opgaven er at lave forskellige bålaktiviteter med en gruppe skolebørn ( 8 - 9 år) i naturen for at lære om forbrændingsprocessen og optænding af bål i et læringsperspektiv. Beskrivelse af forskellige måder at tænde ild på, ude fra et historisk perspektiv. Optænding af bål har været en nødvendig færdighed frem til nyere tid. Finde optændingsmaterialer i naturen. Forskellige materiales brandbarhed. (Naturvidenskabeligt udgangspunkt) Tænd bål med forskellige metoder. Strygestål, tændstikker og flintesten.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurder bart	Målet for aktiviteterne er at udbygge elevernes indsigt og kendskab i naturen og udvikler deres naturfaglig kompetencer. Aktiviteten skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem mennesker og natur, samt ansvarlighed over for miljøet.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	For at nå målet om at børnene skal udvikle deres kompetencer og kendskab til natur, skal pædagogen forberede sig godt til opgaven. Opgaven skal være tydelig for eleverne og der skal være tid til fordybelse og refleksion. Pædagogen skal være opmærksom på gruppens sammensætning og størrelse, for at alle eleverne får muligheden for at deltage på lige vilkår.
Tegn:	At børnene er interesseret i aktiviteterne. At børnene stille spørgsmål til opgaverne. At børnene fordyber sig i opgaverne.
Evaluering	Pædagogen vil evaluere undervejs i processen for at vurdere egen og børnenes arbejdsindsats, evaluering undervejs er også for at lave status om der skal justeres i aktiviteten i forhold til børnenes opmærksomhed. Børnene iagttages og observeres løbende. Som afslutning på aktiviteten vil der blive evalueret sammen med børnene. Evaluering pædagogerne imellem over skype
Dokumentation	Der dokumenteres med billeder.

Fordampning af saltvand i en gryde over bål.

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

Emne: Fordampning af saltvand over bål.	Johanna, Malene og Gitte
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. læreplanstema omkring natur og naturfænomener, hvor man her får kendskab til vandets fordampning og kan omsætte det til naturen hvor vandet fordamper og på et tidspunkt bliver til regn. Saltet i vandet der bliver tilbage i gryden, vil ligeledes fortælle noget naturvidenskabeligt ift. hvordan saltet bliver tilbage i gryden når vandet fordamper.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At den enkelte får kendskab til fordampningsprocessen når der koges saltvand og det bliver visuelt for børnene når vandet  koger og salten bliver tilbage i bunden af gryden.
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Er der en der har brug for en pause eller være med på en kigger, så anerkendes dette. Pædagogen er obs. på om vedkommende har brug for en hjælpende hånd.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Der skal afsættes tid til aktiviteten. Pædagogerne skal være forberedte. Alle ting skal være klar.
Tegn:	Den enkelte fortæller om vand der fordamper og salt der bliver tilbage på bunden af gryden.
Evaluering:	Evaluering med børnene lige efter aktiviteten. Hvad var godt? Hvad gjorde indtryk på det enkelte barn? Evaluering pædagogerne imellem over skype.
Dokumentation:	Billeder med tekst under til at hænge op. Så børn og voksne kan snakke og fortælle om vand der fordamper.

Planteopgave

Plantehold Blå Stue

 

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og filmmateriale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

Såning af solsikker.
Vi valgte at så solsikker, da de som regel spirer og vokser i en vis fart. Valget er velovervejet, da vores børnegruppe mister interessen, hvis der går for lang tid.

 

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Såning af solsikke	Lavet af Gitte Hansen
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Ift. læreplanstema natur og naturfænomener, hvor den enkelte får kendskab til såning af frø der spirer og bliver til en plante.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	At barnet får kendskab til såning af frø, der spirer og bliver til en plante. Pasning med at vande og se plantens udviklingen
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Bliver det svært er det ok at holde pause, for dernæst at deltage igen.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Personalet forbereder alt, så det er let at gå til. Der laves piktogram så alle kan se fremgangsmåden.
Tegn:	Interesse i frøets spiring og planten der vokser sig større og større.
Evaluering:	Evaluering med børnene efter såning, samt når de kigger til og vander planterne.
Dokumentation:	Plancher med billeder på tavlen og i den digitale fotoramme

 

Solsikke.

 

Til samling informeres alle om såningsaktiviteten.

Hvem af børn og voksne gør hvad og hvornår?
Dette er meget vigtigt for vores børnegruppe, da de fungerer bedst, når de ved hvad der skal foregå og med hvem og hvornår.

 

Aktiviteten begynder.

 

Der vises piktogram:

 

 

 



 

 

 

På den måde forberedes alle bedst på aktiviteten.

Urtepotter deles ud.

Alle kommer jord i deres potte, dernæst sås frøene og så atter jord.

Vandkanden bliver sendt rundt og der tales om, hvorfor de skal vandes, hvordan de kan vokse til planter og få rødder. En enkelt kan huske noget om at så.....barnets indre skema (Pigeat, J.) kommer i brug og barnet ved at vi skal huske at vande.

 

 

Efter vanding og navne på potterne, stiller hver især deres potte over i vinduet, så de kan få lys og varme. Der bliver kigget flittigt til potterne. Er de vokset nu? eller nu?
Vi valgte at så solsikker, da de ikke er sarte og giver forholdsvis hurtigt resultat.
Vi laver dagen efter en regnmåler, på den måde får vi regnvand til at vande med.

 

Et barn spørger: " frøet drikker vand, men hvad skal det spise?" Pædagogen svarer: "Ja, hvad spiser frø?".........Der er helt stille........Efter et stykke tid svarer barnet, der kan huske noget fra sidst vi såede: "Frø drikker altså kun vand, maden får det fra jorden!" ;-). De indre skemaer er i brug hos barnet og noget fra sidste gang kan findes frem. Der blev også talt om vigtigheden med lys, så solsikken kan vokse.

Det med at lave regnmåler og bruge vandet til at vande med, var meget nyt for alle. Barnet der vidste en del om at så spurgte overrasket: "jamen kan frøet godt drikke det vand, det må vi jo ikke?" Vivgtkski: udvikling inden for nærmeste udviklingszone . Vi fik en snak om, at planter jo drikker regnvand, når de står ude i naturen. 

Der gik ikke mange dage, så piblede spirerne frem. Der blev vandet med det indsamlede regnvand og børnene var meget optaget af processen.

Efter et par uger fik børnene planterne med hjem, hvor de hjemme kan fortsætte med at se plantens udvikling.





Planteopgave

Planteopgave.

Planter i naturen formerer sig på flere forskellige måder. De fleste laver blomster og går i frø : frøplanter.
Frø er plantens måde at formere sig på, for at sikre dets afkom de bedste chancer for at vokse et nyt sted.

Frøplanter deles i to grupper: de nøgenfrøede, som er nåletræerne, som danner kogler ned nøgne frø og dækfrøede , som er frø der er beskyttet af frugtkød el. skal.

Andre plantegrupper formerer sig via vindbårne sporer.

Blomsterne bestøves med hjælp, det foregår på mange forskellige måder: Via dyr, vind, og i sjældnere tilfælde vand. Pollenkornene med sædceller transporteres fra en blomst over til en blomst på en anden plante af samme art.  Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

 

5. Frø fra naturen:

1. Hestekastanje.
Kastanjetræet formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet via insekter og går i frø. De er 
dækfrøede, dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde skallen om kastanjen. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Hestekastanje fundet under et kastanjetræ. Kastanjen var begyndt at spire.

Hestekastanjen plantede jeg i en potte og satte den op af sydmuren på huset.

Jeg fandt nogle hestekastanjer der var begyndt at spire, så derfor valgte jeg at komme dem i en potte og stille dem udendørs for at de kunne blive i så naturligt et klima som muligt. Tiden gik og der skete ikke noget, så de rykkede ind i stuen og så gik det hurtigt efter et par dage spirede de frem.

                                                    Aftenen inden var den lige brudt igennem og næste morgenstund stod den rank.

                                                  Efter godt 14 dage står kastanjen med en hel krans af blade, de folder sig ud som "en hånd"

 

Voksested

Hestekastanie foretrækker en vokseplads med god næringsrig jordbund og ikke for vindudsat.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/hestekastanie/
 

Kredsløb/økosystem over hestekastanjen

2. Agern.

 

Egetræet formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet ved hjælp af vinden. Egetræets blomster er ikke ret store. Der findes både han- og hunblomster på samme træ. Hanblomsterne hænger i lange rakler fra sidste års skud. De er gulgrønne og kan ligne små stjerner på snor. Hunblomsterne er røde og er så små, at de kan være svære at få øje på. Hunblomsterne står lige op i rakler fra de nye skud.

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/eg/

 

Agern er dækfrøede, dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde skallen om kastanjen. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

 

 

 

                                                  Agern der var lige ved at "briste"

 

                                                               Jeg plantede agernet i en potte.

 

Agernene jeg fandt var begyndt at briste,så derfor valgte jeg at komme dem i en potte og stille dem udendørs, for at de kunne blive i så naturligt et klima som muligt. Tiden gik og der skete ikke noget. De rykkede ind i stuen, så gik det hurtigt efter et par dage spirede de frem.

                                                   Agern der spirer frem.

 

3. Rødgran.

 

Frø fra rødgran er nøgenfrøede, som danner kogler ned nøgne frø.

Kilde:  Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Rødgran formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet ved hjælp af vinden

Blomst
Rødgran er det man kalder enbo. Det betyder, at både han- og hunblomster sidder på samme træ. Hunblomsterne sidder i toppen af træet i røde blomsterstande, der ligner kogler. Hanblomsterne sidder i den mellemste og nederste del af kronen i små røde blomsterstande, der også ligner små runde kogler. Bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Det er ikke hvert år rødgran blomstrer, men når det sker, springer hunblomsterne ud først. Når hunblomsterne på et træ er blevet bestøvet med pollen fra andre træer, springer hanblomsterne ud. På den måde undgår træet at bestøve sig selv, og dermed undgås indavl.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/78487

Voksested

Rødgran er nøjsom. Den vokser fint, så længe jordbunden ikke er helt næringsfattig. De bedste voksesteder er løse, lette lerholdige sand- og grusjorder. Rødgran trives ikke særlig godt på en stiv lerjord. Den vokser ganske vist meget hurtigt, men når den bliver 40 – 45 år går den i stå i vækst, og den er ret udsat for at vælte i storm. Rødgran kan heller ikke tåle salt i luften. Derfor plantes den ikke ud til havet, især ikke langs den jyske vestkyst. (Ibid.)
 

 

                                                               Frø fra rødgrankogle.


Jeg fandt nogle kogler fra en rødgran. Tog dem med inden døre for at få koglerne til at åbne sig så frøene kunne "rystes" ud.
Frøene blev sået i "mini drivhuset.

 

 

 

Efter 14 dage spirer rødgransfrøet.

 

 

Efter 16 dage ser rødgranen sådan ud. 

 

 



4. Fyr.

Blomst
Hunblomsterne sidder i spidsen af de nye skud. De danner små kogleformede blomsterstande, der er røde og runde og på størrelse med en ært. De gule hanblomster sidder længere nede på skuddet. De danner blomsterstøv i enorme mængder. Støvet føres vidt omkring af vinden.
Kogle og frø Efter bestøvningen modner frøene i koglerne. Det er dog først i løbet af koglens tredje år, at frøene er modne. På det tidspunkt er koglerne blevet 5 – 6 cm lange, og sidder så de bøjer ned fra skudde-ne. De modne frø drysser ud af koglerne. Hvert frø er forsynet med en lille vinge. Frøene spredes ved vindens hjælp.
Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/stedsegroenne/skovfyr/

Frø fra fyrretræ er nøgenfrøede, som danner kogler ned nøgne frø.

Kilde:  Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

  

Frø fra fyrkogle

Jeg fandt nogle kogler fra en fyr. Tog dem med inden døre for at få koglerne til at åbne sig så frøene kunne "rystes" ud.

Frøene blev sået i "mini drivhuset.

 

 

Efter 14 dage spirer fyrfrøet.

Efter 16 dage ser fyren sådan ud.

 

 

5. Hyben.

Hybenbusken formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra hyben er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

Voksested

Langs kysterne, hvor busken har bredt sig fra sommerhusgrunde til stranden, hvor den ligger som et tæt, tornet tæppe.  Kilde:http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/hyben/

 

  Frø fra hyben

 

 

 

 Jeg fandt nogle hyben, som jeg smuldrede fra finanden tog frøene og såede dem i et mini drivhus

 

Hybenfrøene spirer stadigt ikke........;-)
Jeg har læst på forskellige hjemmesider, at de ofte ligger i et til halvandet år før de spirer, så måske er det grunden til der ikke sker noget;-)

 

 

 

 

 

5 Frø fra køkkenet.

 

Alle frø fra køkkenet, har jeg sået i minidrivhus.

 

1.Tomat.

 

Tomat er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra tomat er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Tomater er selvbestøvende. Kilde: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/koekkenhaven/461.html

Tomat kerner/frø taget ud af en tomat.

Jord eller plantesække I plantesække kan man hurtigere få en tilstrækkelig jordtemperatur – til gengæld har planterne ikke så stor en madpakke og er mere afhængig af punktlig vanding. Kort beskrevet er dyrkning i jorden et mindre sårbart dyrkningssystem en dyrkning i plantesække. Tomater, der har vokset i en god havejord og har fået en mere alsidig næring, er måske også sundere og mere velsmagende, end tomater der kun har fået en cocktail af det mest nødvendige.Frøene dækkes med jord, og jorden trykkes let til. Det er vigtigt, at frøet får en god jordkontakt .Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/tomat/795.html

 

Jeg såede frøene fra tomaten i minidrivhus, havde dem i stuen ved vinduet, for at de kunne få både varme og lys.

                                        Tomatfrøet spirede og kom fint frem efter ca. en uge.


 

 

 

 

 

 

 

 

2. Chili.

Chili er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra peber er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde frugtkød og skral om frøene. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

Dyrkning af chili:
Jorden holdes let fugtig og overfladen må gerne blive tør, gødes med jævne mellemrum

Chilier er selvbestøvende og krydsbestøver også let med andre chiliplanter.  Ryst planten let eller rør let ved blomsternes støvdragere. Kilde: http://dyrkchili.weebly.com/dyrkning.html

                                       Chilifrø fra et krydderiglas.

Det kniber med spireevnen. Måske er chilikrydderiet behandlet på en måde, då de ikke kan spire

3.Brune ris.

                                                     Brune ris.

Jeg prøvede at så brune ris, aner ikke om de kan spire.
Efter tre uger er der stadigt ikke sket noget.


4. Hør

Hør er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra hør er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde en frø kapsel . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

                                                     Hørfrø.

                                                     Hørfrø efter en uge.

Hørfrø spirer med to kimblade og efterfølgende kommer der flere og flere blade to og to over for hinanden. Det er en meget spinkel plante.


5. Chiafrø /Salvia hispanica

Chia/Salvia hispanica er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra chia er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet i dette tilfælde en frø kapsel . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

          

                           Chiafrø

 

                                      

 

                                      Chiafrø efter en uge

Chiafrøet spirer med to kimblade, på dette tidspunkt er der nogen der bruger dem som karse.
Efterfølgende kommer der atter to blade over for hinanden

 

 

   Frø fra frøposer.

 

 

1.Blomsterkarse.

 

Blomsterkase er hurtigvoksende, let at dyrke og trives i næsten al slags jord. Den vil meget gerne have vand, men tåler også tørke.

Blomsterne kan spises. Kilde: Bagsiden af frøposen.

 

Blomsterkarse er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra blomsterkarsen er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

 

                                                  Blomsterkarse

 

 

                                                   Blomsterkarse efter ca. 14 dage er de klar til at blive plantet om!

 

 

 

                                                    Et flot rodnet på blomsterkarsen

 

                                                  Omplantet i større potte. 3 af 6 frø kom frem så hos mig var spiringsevnen 50%.

 

 

 

 2.Morgenfrue.

Morgenfrue er let at dyrke, blomsterne er spiselige, de trives bedst i næringsrig jord og må ikke stå for vådt. Kilde: Bagsiden af frøposen.

 

Morgenfrue er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra morgenfruen er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

 

 

 

 

                                                    Morgenfrue

 

 

 

                                                   Morgenfrue efter en uge

Morgenfrue spirer med to kimblade.

 

 

3.Ærteblomst.

Almindelig ærteblomst er en enårig plante med forgrenet, ranglet vækst. Stænglerne er behårede og vingede, og de bærer spred stillede blade med store akselblade. Akselbladene er smalt elliptiske  og helrandede. Bladene er uligefinnede og helrandede med to ægformede til elliptiske småblade og en endestillet slyngtråd. Oversiden er grågrøn og næsten hårløs, mens undersiden er en anelse lysere og svagt behåret. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_%C3%86rteblomst

 

Ærteblomsten er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra ærteblomsten er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet, i dette tilfælde en bælg. Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.



 

 

                                                  Ærteblomster

 Bladene er uligefinnede og helrandede med to ægformede til elliptiske småblade og en endestillet slyngtråd.




 

 4.Stokroser.

 

I virkeligheden er de ret vanskelige, når de står op af husmure med tagrende over. De kan vældigt godt lide køligheden ved at få deres rødder nede under sten, men der skal mere fugt til, end jorden ved de fleste husmure kan præstere. Kilde: http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/to_aarige/696.html

 

Nogle stokroser er énårige, toårige eller stauder. De danner første år en grundstillet roset af store blade. Det følgende år bliver de 1-3 m høje med brede, afrundede og håndlappede blade. De store mængder af blomster sidder i endestillede aks. Blomsterne kan være lyserøde eller lysegule hos vildarterne. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Stokrose_(Alcea)

 

Stokrosen er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra stokrosen er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

 

 

   

 

 

                                                     Stokroser

                                                     Stokroser efter en uge

5.Græs/plænegræs.

Vokser hurtigt på de fleste jordtyper.

Græs er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra græs er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 

                                                  Græsfrø

                                                   Græsfrø efter en uge

6.Kornblomst.

Let at dyrke. Trives bedst i næringsrig og drænet jord. Kilde: bagsiden af frøbrevet.

 

 

Græs er en plante der formerer sig ved at gå i blomst, bliver bestøvet går i frø. Frø fra græs er dækfrøede dvs. de  danner en form for beskyttelse uden om frøet, . Kilde: Ejbye-Ernst, N. og Stokholm D. i natur og udeliv 2015.

 



 

 

                                                     Kornblomst

 

 



                                          Kornblomst efter en uge, spirer de to første kimblade frem.


Store omplantningsdag.
Nu er det ved at være tid til at plante om.
De fleste frø er kommet, men der er nogen jeg har måttet opgive:
Frøene fra chilikrydderiet .........Spirede ikke. Måske behandlet så spireevnen er væk?
Brune ris.................................... Spirede ikke. Måske behandlet så spireevnen er væk?
Guldregn................................... Spirede ikke.
Hyben.......................................  Spirede ikke. Hyben vil gerne ligge 1 til 1 et halvt år!

Efter omplantningen kom potterne ind i lysthuset, hvor hestekastanjerne står i forvejen:

Hestekastanjerne mangler snart en stor have eller gårdsplads at blive plantet ud i, men de kolde nætter, gør at de står hvor de står.

 

Bordet i lysthuset bliver brugt til planter, så kommer ser gæster til kaffe, må de sidde blandt blanterne.