Praksis afprøvning 1

Praksis afprøvning onsdag den 27 april 2016

Optænding i forskellige materialer.

Vores gruppe Johanna, Malene og Gitte lavede praksisafprøvning hos Johanna, der arbejder i SFOén på Jelling Friskole. Vi lavede aktiviteten med en gruppe piger i 8-9 års alderen.

Vi havde forberedt forskellige materialer til at tænde op i:

-Dunhammerfrø

-Tynde birkekviste med bark omkring (tørret i ca. 14 dage)

-Knastørt gran fra juletræet.

-Tørre fyrretræs kogler.

-Savsmuld.

-Stearin bomber.

Optændingen foregik med strygestål og efterfølgende tændstikker.

Aktiviteterne havde afsæt i inquiry metoden om naturfaglig læringsmiljø.

1. Spørgsmål Fremmende læringsmiljø. Udvælgelse af et faglig fokus – Bål/ild.
2. Formulering af spørgsmål - Vi spørge børnene inden vi vælger materiale hvordan de tror det vil brande.
3. Hypotesedannelse - Børnene danner en forestilling om hvordan materialerne vil brande.
4. Diskussion af test design - Børnene snakker sammen om deres forestillinger.
5. Undersøgelse/ eksperimenter - Vi undersøge hvordan tingene brandes og hvordan vi sætte ild til det.
6. Validering af data -
7. Opsamling/konklusion - Børnene og pædagogerne snakker løbende om hvad er bedst og hvordan det brænder. Efter vi er færdig samler pædagogerne op på aktiviteten med børnene.
8. Nye spørgsmål.

Samtidig vurderer vi at aktiviteten har en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Hvor pædagogerne har iscenesat og forstyrret børnenes tidligere læringsprocesser om optænding af bål. Vi havde mange forskellige materialer, der gjorde os klogere på, om noget var bedre end andet, at tænde op i

Inden hvert forsøg med de forskellige materialer, talte vi om de troede det lykkedes at tænde op i materialet……Nogle af børnene mente ja, andre nej, nogle måske, ingen kendte jo svaret.

Strygestålet blev prøvet ihærdigt, der kom gnister men tænde op med det lykkedes ikke. Det var desuden svært for nogle af børnene at holde ved strygestålet og vi måtte vise og guide dem hvordan. Her vurdere vi, at Lev Vygotskys teori om nærmeste udvikling er i fokus. Vi viser og hjælper børnene med det, som de oplever er svært, deres nærmeste udviklingszone. Hvor vi derefter ser, at de prøver og pludselig oplever de at de selv kan.

Med tændstikkerne gik det bedre. Dunhammer blev tændt, men gik hurtigt ud.

Tynde birkekviste blev tændt og glødede, men gik ud.

Knastørt gran brændte bedre.

Tørre fyrretræs kogler kunne ikke tændes.

Savsmuld røg lidt men blev ikke tændt.

Stearin bomberne brændte super godt

.

De andre materialer kom oven på.

Gruppen arbejde rigtigt godt sammen, de prøvede alle på skift. Undervejs fandt de selv ud af at læ for vinden. Super godt samarbejde.

Gruppen blev klogere på hvordan de forskellige materialer opførte sig og hvad vind og vejr betød.

Meningen var at vi skulle have kogt salt vand over bålet og efterfølgende bagt pandekager, men det blæste og regnede voldsomt den dag aktiviteten fandt sted. Vejret er der jo ingen der er herre over, så vi rykkede ind i skolekøkkenet, hvor aktiviteten med kogning af saltvand og bagning af pandekager fandt sted.

Kogning af saltvand.

Inden vandet blev sat over, talte vi om, hvad der ville ske når vandet blev sat på kogepladen. Alle vidste fra tidligere læring, at det ville blive varmt og koge. Ifølge Piaget, er det en lagret i deres indre skema, som der bygges ovenpå hele livet. (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. 2015)

Nogle vidste også at det ville fordampe , men ville alt fordampe? Denne aktivitet har ligeledes en inquiry tilgang. (Kilde:http://www.fibonacci-project.dk/images/booklet/Inquiry%20i%20naturfags%20undervisningen.pdf)

Gryden med saltvand blev sat over. Det kogte og vandet fordampede. Snakken gik omkring at vandet fordampede. Vi lod gryden stå og efter et stykke tid, var gryden tom. Så mysteriet omkring, om alt vand fordampede væk blev opklaret.

Efter kogningen var bunden i gryden fyldt med salt.

Saltet sprang som popcorn op af gryden. Pigerne var helt opslugte af processen. Vi har efterfølgende reflekteret og vurderer at pigerne var i en flow tilstand. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er flow er en mental tilstand hvor man er fuldt opslugt. hvor tid og rum ikke har betydning. Hvor der kun eksistere dette nu.

Der blev smagt på saltet, jo det smagte som salt  og hurtigt blev pigerne enige om at de havde lavet Jelling friskole salt ;-). Saltet blev skrabet ud af gryden og pigerne havde lavet deres helt eget salt.

Pandekagedej blev lavet og bagt.

Efterfølgende blev pandekagerne spist og der blev evalueret med børnene.

Ift. optænding med strygestål, flintesten og tændstikker.

Alle havde fået en god forståelse for, at det ikke var let at få ild i gamle dage.

Alle var enige om at tændstikker var meget lettere at tænde med end strygestålet og flintestenene kunne vi ikke engang få til at gnistre.

Alle var ligeledes enige om at stearin bomberne brændte super godt.

Evaluering ift. kogning af saltvand:

Børnene havde, som de sagde lavet deres eget salt. Det havde de aldrig prøvet før.

Vandet forsvandt ved kogning og børnene havde fået en viden om at det fordampede.

Refleksion/evaluering pædagogerne imellem.

Der var enighed om at aktiviteten var gennemført på en god og lærende måde. Vi oplevede, at vores forberedelser og rollefordeling under aktiviteten gjorde, at der var god mulighed for fordybelse og nærvær sammen med børnene.

Det at vejret var så dårligt, at anden halvdel foregik i skolekøkkenet, blev på en måde naturlig (refleksion i handling). Vejret er der jo ingen der er herre over.” Naturen er sin egen”.

Et alternativ ville have været at aflyse. Men hvem havde glæde af at det skulle have været aflyst: Ingen.

Så på en god, lærende og anerkendende måde havde alle en god lærende oplevelse.