Låddenmose 10 planter

10 planter fra min biotop.

 

 

1. Vorterod.

Vorterod: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

Højde

5 – 20 cm.

Blomst

8-9 kronblade der er skinnende gule på indersiden og grønlige på ydersiden. Kronbladene er spidset lidt. Bægerbladene er lysegrønne. Blomsterne åbner sig kun i solskin – og ligner små sole i skovbunden. Vorterod blomstrer i april og maj.

Køn
Tvekønnet – dvs. både han og hun i samme blomst. De hanlige støvdragerne sidder på tynde tråde. De hunlige støvfang og frugtanlæg er grønne og sidder tæt sammen midt på blomsten.
Bestøvning

Vorterod bliver bestøvet af bier.

 

Frugt og yngleknopper

Vorterod danner sjældent frugter. Til gengæld danner mange af planterne lyse yngleknopper der sidder i hjørnet mellem bladet og stænglen. I løbet af sommeren visner de grønne plantedele væk – og så ligger yngleknopperne tilbage på jorden som små frø. Nogle af dem bliver spist af fugle – men resten spirer om vinteren og bliver til nye planter næste forår. Hvor frugter er en blanding mellem en faderplante og en moderplantes gener, så er yngleknopperne genetisk en kopi af moderplanten.

 

Blade

Vorterods blade er grønne og blanke og formet som hjerter. De kommer meget tidligt frem om foråret og vokser tit som et tæppe hen over jorden.

 

Rødder og ammerødder

Vorterod har to slags rødder. Nogle helt almindelige tynde nogen som den bruger til at trække vand og næringssalte i jorden med. Og så nogle tykke ammerødder. Ammerødderne er fulde af stivelse. Der er nogen der synes de ligner brystvorter. Derfor har vorterod fået sit navn.

 

 

Vorterods liv

Vorterod er en flerårig urt. Den vokser i skoven – og da den er en plante skal den bruge lys til at lave sukkerstoffer via fotosyntesen. Men allerede i maj springer træerne ud – og lukker for lyset med deres blade. Derfor spirer vorterod meget tidligt om foråret. Den skyder en masse blade – og bladene laver fotosyntese alt det de kan. Sukkerstofferne bliver til flere blade og blomster – og en del af sukkerstofferne bliver gemt i ammerødder nede i jorden.

Når træerne springer ud visner vorterods blade lige så stille væk. Men nede i jorden ligger ammerødderne fulde af stivelse – og helt parate til at skyde nye blade så snart det bliver forår igen.

Voksested
Vorterod vokser i skove og krat, men også på enge, i grøftekanter og græsplæner. Jorden skal helst være fugtig og næringsrig. Vorterod er almindelig i hele Danmark – undtagen i Vestjylland.
 

Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/vorterod-ranunculus-fic%C3%A1ria
 

 

2. Skvalderkål

 

Skvalderkål; Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

 

 

Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Engelsk navn: Ground-Elder
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Skærmplanteordenen
Familie: Skærmplantefamilien
Skvalderkål er meget almindelig i hele Danmark. I skygge, danner planterne ikke blomster men formerer sig udelukkende ved underjordiske udløbere.
Blade, blomster og frugterBladene er savtakkede med lang, trekantet stilk. De hvide blomster sidder i skærme. Hver lille blomst har 5 kronblade. Frugten har to ægformede delfrugter.
Hvad bruges skvalderkål til?
Skvalderkål blev tidligere brugt som lægemiddel mod gigt. I vore dage spises friske skud fra skvalderkål ofte som salat. Blade og stængel kan anvendes til plantefarvning. Det giver grågrønne nuancer.

Fakta

• Voksesteder: Skoven
• 30-100 cm høj
• Flerårig
• Udløbere
• Blomstrer i juni-august
• Frugt: 2 frø

Vidste du det?

Skvalderkål vokser ikke naturligt i Danmark. Planten blev sandsynligvis indført som lægeplante af munke i middelalderen. Plantens latinske navn podagraria fortæller, at den blev anvendt mod gigt. Nu breder skvalderkål sig som besværligt ukrudt

 

Kilde: http://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/skvalderkal

 

 

3. Brændenælde.

 

Brændenælde: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

 

 

Stor nælde (Brændenælde) 

Latinsk navn: Urtica dioica
Engelsk navn: Common Nettle
Gruppe: Urter
Klasse: Tokimbladet
Orden: Nældeordenen
Familie: Nældefamilien
Stor nælde kaldes også brændenælde, fordi planten er fuld af små hår, som svider på huden, når man rører ved dem. Brændenælder har både han- og hunplanter. Brændenælder vokser overalt i Danmark, på god jord med rigelig gødning.
Blade, blomster og frugterBladene er formet som aflange savtakkede hjerter. De har brændehår overalt. Hvis hårene brækker af, vil der strømme lidt syre ud, som svider på huden. Brændenælde har små grå blomster, som sidder helt inde ved stænglen, hvor bladene starter. Hanblomsterne sidder på hanplanter og hunblomster på hunplanter. Brændenældens frugt ligner et lille æg.
 

Fakta

• Voksesteder: Skoven, Det åbne land
• 50-100 cm høj
• Flerårig
• Spredes med rodskud
• Blomstrer i juli-august
• Frugt: Lille nød

Vidste du det?

Selv om brændenælde har stikkende nåle, kan de unge skud spises i brændenældesuppe eller tørres og bruges i urtete. Brændenældens stængel har lange og stærke fibre, som man kan væve groft stof af. Fibrene kan også flettes og snos til tovværk

Kilde: http://naturporten.dk/temaer/danmarks-planter/urter/item/stor-naelde-braendenaelde

 

 

4.Vedbend/Efeu (tysk)

 



Vedbend/efeu Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)



Almindelig vedbend (Hedera helix)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)

Orden: Vedbendordenen (Araliales)

Familie: Vedbendfamilien (Araliaceae)

Kendetegn: Bladene er tydeligt længere end brede.

Planten kaldes også "efeu", men brugen af dette navn er på retur. En klatrende stedsegrøn busk, eller lian, med karakteristiske 3-5-lappede blade. Den hæfter sig til stammer, murværk, klipper m.v. med særlige "klatrerødder" og kan under gunstige betingelser nå op i 30 meters højde og have nedre stammediameter på 25-30 cm. Ikke sjældent kryber plantens skud dog hen ad jorden. Der udvikles kun blomsterskud fra klatrende skud, der er nået op i en vis højde, hvor der er passende soleksponering. Blomstrende skud er markant anderledes, idet de ikke er hæftende, men rent buskagtigt grenede. De fremkommer som sidegrene til almindelig skud. - De blomstrende skud har helt anderledes blade; de er spidse og lancetformede.

Blomstringstiden er usædvanlig sen, i september-oktober. Blomsterne udsender en for mennesker ubehagelig, nærmest kvalmende-parfumeret lugt, der tiltrækker bestøvende insekter. Frugterne er blåsorte, ærtestore bær med 3-5 frøkerner. De har en ubehageligt bitter smag.når man er klar over dette. - 

 

 

 

 

5. Mælkebøtte.

 

Mælkebøtte: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

 

15 - 50 cm. Flerårig med opret vækst. Med mælkesaft Blomsterne kurveblomster 30-50 mm i diameter. Bladene varierer meget. Fra næsten helt linieformede over tandede til fjerfligede Vokser på enge marker, overdrev, langs veje og omkring beboelser, kort sagt næsten overalt. Blomstrer fra april til oktober med en topsæson i maj måned. Efter blomstring ses de meget karakteristiske frøstande. (se til højre herfor) Løvetand, mælkebøtte, fandens mælkebøtte.., ja navnene på planten er mange.Det er på en gang en af de mest hadede og mest elskede planter i det danske landskab. Elsket fordi den en smuk majdag danner de flotteste gule blomstertæppe på græsmarker og i vejrabatter, hadet fordi den er et næsten u-udryddeligt ukrudt i en drøm om en velplejet græsplænen omkring huset. Det er nok en af de blomster, som kendes af flest mennesker her i landet fordi den er så karakteristisk og så vidt udbredt. Rent faktisk oplever man, at mange kalder alle lave kurveblomster med gule blomster for mælkebøtte. Mælkebøtten er sammmen med andre arter som f. eks. Brombær og Løvefod i stand til at producere spiredygtige frø, som ikke er blevet befrugtede ("jomfrufødsel"). Herved bliver hele grupper af planter genetisk identiske. Det betyder at små genetiske forskelle bevares og spredes bedre end hos andre planter. I praksis betyder det, at der opstår en lang række underarter, ofte flere hundrede, som næsten ikke er til at skelne fra hinanden. For mælkebøttens vedkommende betyder det at man har underopdelt den i mange forskellige slags. Den seneste inddeling ("Dansk flora v Signe Frederiksen og andre" regner med 9 sektioner med ca. 400 småarter.)

Kulturhistorie. Navnet 'Taraxacum' kommer fra arabisk 'Tarakh shaqun', et middelalderligt navn på en bitter kurveblomstrende urt. Navnet 'officinalis' kommer fra latin 'officina' (værksted, apotek) og skyldes artens brug som lægemiddel (se nedenfor). De spæde grønne blade kan spises som salat og smager omtrent som ruccola. Vitaminindholdet er stort. Blomsten kan bruges til vinfremstilling og som smagstilsætning til øl. Og naturligvis kan man, især om foråret, flette de smukkeste kranse af blomsterne.

Lægeplante. Som lægeplante hører man om den første gang i middelalderen, hvor mælkesaften anbefales til "pletter i øjnene". Ellers er det mest som vanddrivende plante, den kendes. Rent faktisk hentyder dens navn på flere europæiske sprog til denne geneskab. (f. eks. Fransk: pissenlit - tisse (pisse) i sengen. Desuden har den været brugt som afføringsmiddel, som blodrensende middel samt mod lever- og galdelidelser. Mælkesaften og roden indeholder bl. a. et bitterstof, taraxacin.

 

 Kilde: http://www.danskeblomster.dk/maelkeboette.html

 

6. Hyld

Hyld: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

   

Hyldebusken biologi

Udseende
Hylden er en stor busk, der kan blive op til 8 meter høj. Stammen kan blive cirka ½ meter tyk.
Blade
Bladene består af en lang bladstilk med 5 – 7 småblade, der sidder to og to overfor hinanden, og med et enkelt småblad for enden af bladstilken..
Knopper
Knopperne er rødlige, og hylden springer allerede ud i februar som en af de første buske i skoven. Hyldens blade falder af i oktober.

Spis kun kogt
Hyldeblade, bark og frugter indeholder blåsyre, som er en svag gift. De har en ubehagelig og skarp lugt. Men blomsterne dufter dejligt og kan spises. Spis aldrig de modne hyldebær rå. Modne hyldebær skal koges 1 kvarter til saft - så er de spiselige, sunde og fulde af vitaminer.

Bark
Barken på stammen er grov og furet, som panderynkerne hos en gammel kone. Grenenes bark er grå med grove korkporer. De helt unge grene har glat grønlig bark.

Blomster
Hylden blomstrer ved midsommer i slutningen af juni måned, og hyldeblomsternes duft og lysende hvide farve er ensbetydende med danske sommernætter. Hyldens blomster sidder mange sammen i store skærme.

Hver enkelt lille blomst er det man kalder 5-tallig med 5 hvide kronblade, 5 lysegule støvdragere og et kort tykt støvfang. 

Frugter
Hyldebær er modne i september. De er sorte, blanke og kugle-runde. Hyldebær er stenfrugter. Hvis du piller et bær i stykker, vil du finde 3 små sten og få farvet fingrene røde af saften. Hyldebær smager ok, men de er giftige rå.
Spredning
Hyldebusken bliver spredt af fugle, som spiser bærrene, flyver dem langt væk fra modertræet, og lægger dem i en lille nærende fugleklat de mærkeligste steder. Hyld kan vokse på mange forskellige slags jord, men den bliver flottest på næringsrig jord, der er drænet godt.

Skud
Det er svært at slå en hyldebusk ihjel. Hylden skyder nemlig let. Hvis et skud f.eks. bliver ødelagt af frosten om foråret, sender hylden nye skud fra sideknopper på grenen. Derfor ser hyldebuske tit lidt forpjuskede og skæve ud med mange skud og grene. Hvis kronen dør af ælde eller bliver skåret ned, vokser nye skud op fra basis. Du kan let lave nye hyldebuske med stiklinger, dvs. ved at skære en gren i 25 cm lange stykker og sætte dem i vand. Når de har sat rødder, skal de i jorden.
Skyggetræ
Hyld er et skyggetræ, der skygger de fleste urter under sig væk. Busken tåler selv meget skygge. Det er smart, fordi hyldebuske ofte vokser under de store træer i ege- og askeskove, i gamle granskove og i skovbryn.

Hyldens historie
Hyldebusken kan bruges til mange ting. Mennesket har derfor altid holdt af hyldebusken og plantet den ved deres huse. Hyld findes i dag over det meste af Europa og i Lilleasien og Sibirien.
Hyld er almindelig i hele Danmark, i haver, hegn, skovbryn, som underskov osv. Man ved ikke, hvornår hylden indvandrede til Danmark. Men man kan vise, at den har været her siden Ertebøllekulturen, der var en stenalderkultur som fandtes mellem år 5000 og 3000 før Kristi fødsel.


Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hyld-sambucus-nigra


7. Hassel

Hassel: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)



 

 

Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien.

Udbredelse

Hassel er vidt udbredt I det meste af Europa, fra Spanien til Ural-bjergene. Den findes også i Marokko, Algeriet, Tyrkiet, Iran og Kaukasus. Pollen undersøgelser har vist at Hassel har spredt sig hurtigt, og at man mener at menneskene har bragt den med sig vidt omkring.

Udseende

Hassel er en stor mangestammet busk, der kan blive op til 12 meter høj.  Knoppen er ægformet og jævn. Barken er glat med lyse porer.
Hassel kan blive op mod 100 år gammel, men hvis den stævnes, kan de blive meget ældre.

Blad Bladene er glatte, hjerteformede til rundagtige og svagt skæve.
Blomst I naturlige hasselbestande kan man finde blomstrende hasler fra februar til april måned. Hassel er vindbestøvet.
Frugt Buskene begynder at sætte nødder fra de er 6-7 år gammel. Nødderne modnes i august/september måned og bliver 1,5 til 2,5 cm lange.

Voksested

Hassel findes på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige ege-blandingsskove. Den findes ofte i stævningsskove og tåler fint beskæring. Bladene omsættes hurtigt på jordbunden. Den tåler skygge, er medium vindstærk og tålsom overfor vårfrost.

Anvendelse

Hassel er en af de mest eftertragtede danske buskarter gennem historien. Arten indvandrede til Danmark for ca. 7000 år siden. Den anven des ofte i læhegn og skovbryn, hvor den giver god dækning og skygge. Den er også meget anvendelig som underplantning og indblanding i lyse løvskove. Hasselnødder er eftertragtet af fugle, dyr og insekter såvel som af mennesker, og hasselkæppe har været brugt til gærdsel og brændsel

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/traeer-og-buske/loevfaeldende/hassel/

8. Hyben

Hyben: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

Hyben

Hyben er frugterne fra en busk, som kaldes rosa rogusa eller rynket rose. Hybenbuske, som er indført som haveplante i 1700-tallet, betragtes egentligt som ukrudt i landskabet, fordi busken breder sig med rodskud og udkonkurrerer andre urter og buske.

Latin: Rosa rugosa
Hyben er frugterne fra en busk, som kaldes rosa rogusa eller rynket rose. Hybenbuske, som er indført som haveplante i 1700-tallet, betragtes egentligt som ukrudt i landskabet, fordi busken breder sig med rodskud og udkonkurrerer andre urter og buske. Men rosen har heldigvis også en nyttig side – nemlig de orange hyben som smager af sol og sommer og kan syltes til marmelade.

Voksested

Langs kysterne, hvor busken har bredt sig fra sommerhusgrunde til stranden, hvor den ligger som et tæt, tornet tæppe.

Sæson

Frugterne er modne i august

Kilde: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/hyben/


9. Brombær

Brombær: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

 

 

 

En vidt forgrenet busk med 1- 3 m lange ranker og med mange barktorne. Så skal man plukke brombær fra vilde brombær buske, skal man have kraftige handsker, bukser og jakke på.

Latin: Rubus fruticosus

En vidt forgrenet busk med 1- 3 m lange ranker og med mange barktorne. Så skal man plukke brombær fra vilde brombær buske, skal man have kraftige handsker, bukser og jakke på.

Voksested

Typisk i skovbryn og krat på frugtbar lerbund og hvor der er lys – f.eks. i egeskove og skovlysninger.

Sæson

September/oktober- bærrene skal være helt sorte.

Værd at vide

Bladene er rige på garvestoffer og har derfor i gammel tid været brugt mod infektioner i munden og som middel mod diarré.

Kilde; http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/planter/froeplanter/vilde-baer-og-frugter/brombaer/

10.Vild Kaprifolie

Vild Kaprifolie: Låddenmose marts 2016. (Gitte Hansen)

Dansk artsnavn Vild Kaprifolie

Latinsk artsnavn
Lonicera periclymenum L.

Biotop
Hede, Løvskov, Nåleskov

Kort beskrivelse
Vild Kaprifolie er en krybende eller slyngende lian med blågrønne blade. Blomsterne er tragtformede, hvidgule eller rødlige og sidder sammen i tætte hoveder. Om aftenen udsender de en stærk duft. Frugterne er røde bær.

Hyppighed
Almindelig