Praksisafprøvning i naturen 2 (regnvand)

Praksisafprøvning i naturen 2.

 

Vandbane med vand fra vandpytter.

Aktiviteterne er lavet med en børnegruppe med særlige behov. Alder: 3-5år, hvor udviklingen ikke er alderssvarende. Vi har i denne gruppe en politik om, at intet foto og film materiale må forlade institutionen. Så derfor bruger jeg skitser og el. foto uden børn.

 

SMITTE Model: Sammenhæng - Mål - Inklusion - Tiltag - Tegn - Evaluering og Dokumentation

 

Emne: Vandbane med regnvand fra vandpytter.	Udarbejdet af: Gitte Hansen
Smitte: Sammenhæng/lærerplanstema Hvad er baggrunden, forudsætninger osv.	Læreplanstema: Naturen og naturfænomener. Hvor børn lærer noget om naturens cyklus ift. regnvand på en legende måde. Samtidig er det en bæredygtig måde ift. naturen, at lave vandbaner med regnvand.
Mål: Hvad er begrundelsen for at der arbejdes med aktiviteten? Hvad skal børnene opleve og lære og hvorfor? Målet skal være realistisk, konkret og vurderbart.	Hvor kommer regnvand fra? Hvor forsvinder det hen?
Inklusion: Hvordan sikre vi at det enkelte barn inkluderes og accepteres.	Hvis en har brug for en pause, så er det ok at gå fra og efterfølgende komme tilbage. Pædagogen er obs. på om den der er gået fra for at holde pause, har brug for en hjælpende hånd for at komme tilbage.
Tiltag: Hvad skal børnene og personalet konkret gøre?	Hvem gør hvad? Aftal med kollegaer at der er afsat tid og resurser af til at pædagogen kan fordybe sig med børnene.
Tegn:	Børn fortæller om hvor regnen kommer fra og hvor den forsvinder hen
Evaluering:	Evaluering med børnene lige efter aktiviteten. Hvad var sjovt? Hvor var vandet/vandpytten kommet fra? Hvor forsvandt det hen? Evaluering på stuemøde. Hvad var godt, hvad skal vi gøre mere af?
Dokumentation:	Billeder af vandbanen på plancher, som hænges op på tavlen. Så vi fremadrettet kan se og tale om oplevelsen. Ligeledes kan forældrene se aktiviteten. Billeder i den digitale billedramme.

 

 

Vandbane.

Efter et godt regnskyl var vi klar. På sidste stuenøde havde vi aftalt, at så snart muligheden bød sig, så ville vi arbejde med den naturligskabte vandbane (en stejlende skråning på legepladsen) som altid er i brug, når der er vandpytter på legepladsen. Men denne gang skulle der noget natur videnskabeligt med ind over. Jeg udarbejdede en smitte model, som er en didaktisk model der er let og overskuelig at arbejde ud fra.

Aktiviteterne havde afsæt i inquiry metoden om naturfaglig læringsmiljø.

1.     Spørgsmål fremmende læringsmiljø. Udvælgelse af et faglig fokus – Hvor kommer vandpytterne fra og hvor forsvinder vandet hen?

2.     Formulering af spørgsmål - Vi spørger børnene undervejs om hvor regnvandet kommer fra og hvor forsvinder det hen.

3.     Hypotesedannelse - Børnene danner en forestilling om, hvor vandet kommer fra og hvor forsvinder det hen.

4.     Diskussion af test design – Børn og voksne snakker sammen om, hvor vandet kommer fra og hvor forsvinder det hen. Dette vurderer jeg, er en analog viden om natur og naturfænomener der er baseret på personlige iagttagelser og sanseerfaringer.

5.     Undersøgelse/ eksperimenter - Vi undersøger hvordan det er at transportere vand i forskellige ting.

 (Mange sanser er i brug)

Følesansen, hvordan føles vand? Hvordan føles det at transportere vand?

Synssans, hvordan der vand ud?

Høresans, hvordan lyder vand der hældes fra en skovl og ned i spanden? Hvordan lyder vandet der hældes ud af spanden? mm.

 Samt hvor bliver vandet af. Forsvinder det bare?

6.     Validering af data -

7.     Opsamling/konklusion - Til cafe samler pædagogerne op på aktiviteten og evaluerer sammen med børnene.

8.     Nye spørgsmål.

Jeg vurderer at aktiviteten har en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Hvor pædagogerne har iscenesat og forstyrret nogle børns tidligere læringsprocesser om regnvand og hvor det forsvinder hen. Vi havde meget snak omkring regnvand i aktiviteten og nye ord kom på banen. Eks. regnvand og grundvand.

 

Børn og voksne fra blå stue deltog alle i aktiviteten. Der blev fyldt vand i spande, potter og pander. Hvorefter det blev hældt ned af den naturlig dannede vandbane ned af skråningen. Op og ned af skåningen gik det (motorikken var virkelig i brug). Smil og glæde over hele linjen.

 

 

 

Godt i gang med aktiviteten spørger jeg "udvidende": "hvor kommer vandet fra"? En dreng svarer:" fra vandpytterne". "Ja, vandet kommer fra vandpytterne, men hvor kommer vandpytterne fra?" spørger jeg uvidende videre. En anden dreng svarer: "De er der bare". "Ja i dag er de der bare" svarer jeg flygtigt. Endnu et barn kommer på banen: "i går var der ingen vandpytter". "Nej, i går var der ingen vandpytter".

Denne udvidende spørgen er med til at vække en interesse hos børnene, en inquiry tilgang, som åbner børnenes øjne for noget, de ikke var kommet til at tænke på af sig selv.  

Der er stille lidt, så svarer barnet, der har stået og tænkt lidt. "Det er da regnen, der har fyldt vand i vandpytterne". "Ja, det er regnen der har fyldt vand i vandpytterne. Drengen der vidste besked om, at det er regnen der fylder vand i vandpytterne, har som J. Pigeat ville kalde det, nogle indre skemaer, der fremkalder en viden han tidligere har erhvervet sig. De andre børn kiggede og lyttede interesseret og en svarede "nå ja, det er regnen der gør det.

Legen fortsatte, alle var meget optaget. Efter et stykke tid spurgte en pige: "hvor bliver vandet af, når det løber væk fra vandbanen?". "Det er bare væk." svarer den hurtige. "Ja, det er væk" svarer jeg, men hvor bliver det af? "måske ormene drikker det?" svarer en anden. Her vækkes der yderligere interesse for, hvor vandet forsvinder hen.

Efter aktiviteten Googlede og fandt vi svaret på nettet om, hvor vandet forsvinder hen.

I denne aktivitet, er der en masse kropslig viden, som bruges gang efter gang, når der har været regnvejr. Det at bære en spand fyldt med vand, kan man ikke forklares, det er noget man kan mærke i kroppen. Man får en kropslig viden omkring hvordan det føles at bære en spand fuldt med vand. Lige ledes, den følelse der er at hælde vandet ud, det lagres som en kropslig viden. Evalueringen med børnene foregik samtidig med at vi spiste cafe. Snakken gik og alle vidste god besked om hvordan der kom vand i vandpytterne. Selv drengen uden verbalt sprog fortalte med hænderne om (regn og vand). 

 

 

 

Evalueringen blandt stuens personale fandt sted på det først komne stuemøde. Alle havde reflekteret over denne natur læring, som indgik i en velkendt leg. Samtidig med af sanserne jo som altid virkelig bliver skærpet (taktil, vestibuler, syn, hørelse mm.) i sådanne lege. Ligeledes motorikken som virkelig er i brug. Kroppen som skal arbejde sammen for at få legen til at lykkedes. 

Efterfølgende har billederne på tavlen gang på gang sat gang i snakken om regn der samles i vandpytter og bliver brugt i den naturlige vandbane og derefter forsvinder.  

 

 

 

---

 

Praksis afprøvning 1

Praksis afprøvning onsdag den 27 april 2016

Optænding i forskellige materialer.

Vores gruppe Johanna, Malene og Gitte lavede praksisafprøvning hos Johanna, der arbejder i SFOén på Jelling Friskole. Vi lavede aktiviteten med en gruppe piger i 8-9 års alderen.

Vi havde forberedt forskellige materialer til at tænde op i:

-Dunhammerfrø

-Tynde birkekviste med bark omkring (tørret i ca. 14 dage)

-Knastørt gran fra juletræet.

-Tørre fyrretræs kogler.

-Savsmuld.

-Stearin bomber.

Optændingen foregik med strygestål og efterfølgende tændstikker.

Aktiviteterne havde afsæt i inquiry metoden om naturfaglig læringsmiljø.

1. Spørgsmål Fremmende læringsmiljø. Udvælgelse af et faglig fokus – Bål/ild.
2. Formulering af spørgsmål - Vi spørge børnene inden vi vælger materiale hvordan de tror det vil brande.
3. Hypotesedannelse - Børnene danner en forestilling om hvordan materialerne vil brande.
4. Diskussion af test design - Børnene snakker sammen om deres forestillinger.
5. Undersøgelse/ eksperimenter - Vi undersøge hvordan tingene brandes og hvordan vi sætte ild til det.
6. Validering af data -
7. Opsamling/konklusion - Børnene og pædagogerne snakker løbende om hvad er bedst og hvordan det brænder. Efter vi er færdig samler pædagogerne op på aktiviteten med børnene.
8. Nye spørgsmål.

Samtidig vurderer vi at aktiviteten har en socialkonstruktivistisk læringstilgang. Hvor pædagogerne har iscenesat og forstyrret børnenes tidligere læringsprocesser om optænding af bål. Vi havde mange forskellige materialer, der gjorde os klogere på, om noget var bedre end andet, at tænde op i

Inden hvert forsøg med de forskellige materialer, talte vi om de troede det lykkedes at tænde op i materialet……Nogle af børnene mente ja, andre nej, nogle måske, ingen kendte jo svaret.

Strygestålet blev prøvet ihærdigt, der kom gnister men tænde op med det lykkedes ikke. Det var desuden svært for nogle af børnene at holde ved strygestålet og vi måtte vise og guide dem hvordan. Her vurdere vi, at Lev Vygotskys teori om nærmeste udvikling er i fokus. Vi viser og hjælper børnene med det, som de oplever er svært, deres nærmeste udviklingszone. Hvor vi derefter ser, at de prøver og pludselig oplever de at de selv kan.

Med tændstikkerne gik det bedre. Dunhammer blev tændt, men gik hurtigt ud.

Tynde birkekviste blev tændt og glødede, men gik ud.

Knastørt gran brændte bedre.

Tørre fyrretræs kogler kunne ikke tændes.

Savsmuld røg lidt men blev ikke tændt.

Stearin bomberne brændte super godt

.

De andre materialer kom oven på.

Gruppen arbejde rigtigt godt sammen, de prøvede alle på skift. Undervejs fandt de selv ud af at læ for vinden. Super godt samarbejde.

Gruppen blev klogere på hvordan de forskellige materialer opførte sig og hvad vind og vejr betød.

Meningen var at vi skulle have kogt salt vand over bålet og efterfølgende bagt pandekager, men det blæste og regnede voldsomt den dag aktiviteten fandt sted. Vejret er der jo ingen der er herre over, så vi rykkede ind i skolekøkkenet, hvor aktiviteten med kogning af saltvand og bagning af pandekager fandt sted.

Kogning af saltvand.

Inden vandet blev sat over, talte vi om, hvad der ville ske når vandet blev sat på kogepladen. Alle vidste fra tidligere læring, at det ville blive varmt og koge. Ifølge Piaget, er det en lagret i deres indre skema, som der bygges ovenpå hele livet. (Ejbye-Ernst, N. og Stokholm, D. 2015)

Nogle vidste også at det ville fordampe , men ville alt fordampe? Denne aktivitet har ligeledes en inquiry tilgang. (Kilde:http://www.fibonacci-project.dk/images/booklet/Inquiry%20i%20naturfags%20undervisningen.pdf)

Gryden med saltvand blev sat over. Det kogte og vandet fordampede. Snakken gik omkring at vandet fordampede. Vi lod gryden stå og efter et stykke tid, var gryden tom. Så mysteriet omkring, om alt vand fordampede væk blev opklaret.

Efter kogningen var bunden i gryden fyldt med salt.

Saltet sprang som popcorn op af gryden. Pigerne var helt opslugte af processen. Vi har efterfølgende reflekteret og vurderer at pigerne var i en flow tilstand. Ifølge Mihaly Csikszentmihalyi er flow er en mental tilstand hvor man er fuldt opslugt. hvor tid og rum ikke har betydning. Hvor der kun eksistere dette nu.

Der blev smagt på saltet, jo det smagte som salt  og hurtigt blev pigerne enige om at de havde lavet Jelling friskole salt ;-). Saltet blev skrabet ud af gryden og pigerne havde lavet deres helt eget salt.

Pandekagedej blev lavet og bagt.

Efterfølgende blev pandekagerne spist og der blev evalueret med børnene.

Ift. optænding med strygestål, flintesten og tændstikker.

Alle havde fået en god forståelse for, at det ikke var let at få ild i gamle dage.

Alle var enige om at tændstikker var meget lettere at tænde med end strygestålet og flintestenene kunne vi ikke engang få til at gnistre.

Alle var ligeledes enige om at stearin bomberne brændte super godt.

Evaluering ift. kogning af saltvand:

Børnene havde, som de sagde lavet deres eget salt. Det havde de aldrig prøvet før.

Vandet forsvandt ved kogning og børnene havde fået en viden om at det fordampede.

Refleksion/evaluering pædagogerne imellem.

Der var enighed om at aktiviteten var gennemført på en god og lærende måde. Vi oplevede, at vores forberedelser og rollefordeling under aktiviteten gjorde, at der var god mulighed for fordybelse og nærvær sammen med børnene.

Det at vejret var så dårligt, at anden halvdel foregik i skolekøkkenet, blev på en måde naturlig (refleksion i handling). Vejret er der jo ingen der er herre over.” Naturen er sin egen”.

Et alternativ ville have været at aflyse. Men hvem havde glæde af at det skulle have været aflyst: Ingen.

Så på en god, lærende og anerkendende måde havde alle en god lærende oplevelse.